Advarer inden sirenetest: Kan pådrage sig høreskader
Det gælder, hvis man befinder sig i nærheden en sirene – og man befinder sig til vejrs.

Det gælder, hvis man befinder sig i nærheden en sirene – og man befinder sig til vejrs.

Husk høreværn.
Beredskabsstyrelsen kommer nu med en advarsel i anledning af, at det onsdag er blevet den tid på året, hvor de danske sirener skal testes.
»Hvis du har en fysisk sirene på din grund, eller du arbejder nær en sirene, er det ekstra vigtigt at være opmærksom,« lyder det i et opslag på X.
Der er således risiko for høreskader, hvis man opholder sig på tage eller bygninger i nærheden af en varslingssirene, når den går i gang, fremgår det.
Og der skal derfor »opretholdes en sikkerhedsafstand på 40 meter i vandret linje fra varslingssirenen«.
Ved ophold på jorden på tilgængelige arealer under eller i nærheden af en varslingssirene, er der ingen risiko.
Det er altid den første onsdag i maj kl. 12, at Danmarks varslingssystemer med lyd testes. Det gælder både sirener – og på mobiltelefonerne.