Hybridbiler lader til at være den største synder, når det kommer til brandfare.

Det slår nye tal fra USA fast.

Her konkluderes det nemlig, at benzin- og hybridbiler har markant større risiko for at begynde at brænde end elbiler.

Undersøgelsen er foretaget af den amerikanske side AutoInsuranceEZ og er baseret på tal fra Den Nationale Trafiksikkerhedsstyrelse, transportmyndighedernes statistikenhed BTS og bilfabrikanternes tilbagekaldelser.

En brændende hybridbil i en parkeringskælder i Hellerup i september krævede en brandslukningsrobot, som kunne trække bilen ud af kælderen. Foto: Bjørn Nielsen/ Byrd
En brændende hybridbil i en parkeringskælder i Hellerup i september krævede en brandslukningsrobot, som kunne trække bilen ud af kælderen. Foto: Bjørn Nielsen/ Byrd
Vis mere

Og ser man særligt på tilbagekaldelserne, så er det her, billedet er markant.

For ser man på antallet af biler, der enten er brudt ud i brand eller er blevet tilbagekaldt på grund af brandfare, skiller hybridbilerne sig ud med 3.474,5 brande pr. 100.000 solgte biler. På benzinbiler var tallet 1.529,9 og for elbiler var tallet 25,1.

B.T. har flere gange skrevet om selvantændte brande i el- og hybridbiler, der er svære at slukke på grund af kemien i batterierne.

Senest i september, hvor 40 brandmænd kæmpede mod flammer fra en brændende hybridbil i en parkeringskælder i Hellerup. Omfanget af flammerne var så alvorligt, at der måtte indsættes en robot, der skulle assistere med at trække bilen ud.