Advarer forældre: Fraråder populært videospil
Børns Vilkår advarer forældre mod at lade deres unge børn være alene, når de spiller det populære spil Roblox.

Børns Vilkår advarer forældre mod at lade deres unge børn være alene, når de spiller det populære spil Roblox.

Har man børn i skolealderen, så har man formentlig stiftet bekendtskab med det meget populære spil Roblox.
En dansk undersøgelse slår fast, at 45 procent af de adspurgte mellem 9 og 11 år spiller Roblox næsten dagligt eller oftere.
Men står det til Børns Vilkår, så skal det altså være slut med at spille Roblox som barn, medmindre man som forælder har tænkt sig at kigge dem over skulderen.
Det skriver Børns Vilkår på deres egen hjemmeside.
»Børns Vilkår anbefaler ikke, at børn under 13 år har fri adgang til Roblox.«
»Hvis man som forælder vælger at give sit barn adgang til Roblox, før de er 13 år gamle, anbefaler vi, at det foregår med forældrestøtte både i form af forældrekonto og hjælp til udvælgelse af aldersrelevante spil,« skriver Børns Vilkår.
Samtidig fraråder organisationen, at børn under ni år helt bruger Roblox.
Roblox beskrives som et af de mest populære spil i verden, hvor man kan bygge sine egne spil inde i spillet, der har forskellige tematikker.
Spillene er skabt af privatpersoner eller professionelle udviklere, men modereringen kan halte.
I USA blev Roblox sagsøgt, fordi børn blev udsat for seksuelt indhold. Det samme kan ske i Danmark, men Børns Vilkår slår også fast, at børn oplever at blive mobbet i spillet.
»Vi hører ofte fra lærere i skolen, at konflikter og mobning, der opstår på Roblox fylder meget blandet børnene.«
»Det kan være alt fra uenigheder i forbindelse med byttehandler af virtuelle genstande eller skins til decideret mobning, skriver Børns Vilkår.
Nogle af spillene, som børnene kan finde i Roblox, er ifølge Børns Vilkår designet på en måde, der særligt fremmer konflikt og mobning.