Advarer alle festivaldeltagere: 'Pas på'
Politiet har allerede modtaget flere anmeldelser, hvor folk er blevet berøvet i pirattaxaer.

Politiet har allerede modtaget flere anmeldelser, hvor folk er blevet berøvet i pirattaxaer.

Festivalsæsonen er for alvor sparket i gang, og netop nu blæser festivalen Tinderbox på Fyn afsted med fuld skrue.
Men det er ikke alt, der er fryd og gammen på den fynske festival.
Politiet har allerede modtaget tre anmeldelser om tyverier i forbindelse med pirattaxaer på vej hjem fra Tinderbox.
Det får nu Fyns Politi til at gå ud og advare alle festivaldeltagerne om kun at bruge officielle taxaselskaber.
Det skriver politikredsen i en myndighedsmeddelelse på Politi Update.
'Brug kun officielle taxaselskaber. Se, om der står et vognnummer på bilen. Bed om at se førerkortet. Og er du det mindste i tvivl, så lad være med at stige ind,' skriver politikredsen.
Videre skriver Fyns Politi, at de forurettede er blevet frataget mobiltelefoner og andre personlige ejendele, da de blev røvet.