Et snakkehoved, der opsøger adrenalinen, og som måske sommetider er lidt for ærlig over for andre. Læg dertil koncentrationsbesvær og problemer med at styre sin impulsivitet.

29-årige Caroline Lilja Dam fik som 17-årig fik konstateret ADHD, der blandt andet er kendetegnet ved nogle af ovenstående kendetegn.

»Hvis du forestiller dig hele følelsesregistret i en palette, så er jeg i kontakt med alle følelser i løbet af en dag. Jeg bliver meget glad og meget ked af det, meget vred og meget begejstret. Jeg er bare meget alt og sikkert en stor mundfuld,« siger hun.

I årevis har ADHD ellers været en diagnose, som man hovedsageligt har hæftet på urolige drenge. Men nu tegner der sig blandt eksperter internationalt en generel opfattelse af, at der formentlig er lige så mange piger og kvinder, der har ADHD.

Caroline Lilja Dam synes det har fjernet fokus fra hende selv at blive mor og dermed lettere at håndtere sin adhd-diagnose. Foto: Kasper Løjtved/Byrd.
Caroline Lilja Dam synes det har fjernet fokus fra hende selv at blive mor og dermed lettere at håndtere sin adhd-diagnose. Foto: Kasper Løjtved/Byrd.
Vis mere

Det fortæller den svenske læge og psykiater Lotta Borg Skoglund, der 29. marts udgiver bogen 'ADHD hos piger og kvinder – Fra dygtig pige til udbrændt kvinde'.

Hun ønsker med bogen at sætte fokus på en overset gruppe, der ifølge hende ofte får deres diagnose for sent.

Det skyldes, at pigerne ikke er nær så udadreagerende som drengene og derfor er svære at diagnosticere.

»De passer ind i det billede, vi har af, hvordan piger skal opføre sig, og på den måde bliver de dobbelte outsidere. De har svært at ved at udtrykke, hvordan de har det, og prøver at skjule det fra folk omkring dem. Og når de så opsøger hjælp, får de ofte en anden diagnose til at starte med som for eksempel angst og depression. Dermed får de ikke den behandling, de burde have fået,« siger Lotta Borg Skoglund.

Lotta Borg Skoglund. Foto: Eva Lindblad.
Lotta Borg Skoglund. Foto: Eva Lindblad.
Vis mere

Caroline Lilja Dam var 17 år, før hun fik sin diagnose.

»At jeg fik en diagnose gjorde den forskel, at jeg fik adgang til den nødvendige hjælp i form af medicin og mentorstøtte. Det var en lettelse både for mig selv og mine omgivelser,« siger hun.

Den i dag 29-årige kvinde husker tilbage på en barndom og ungdom, der nok bedst kan beskrives som en tilværelse som 'Emil fra Lønneberg'.

»Jeg har altid taget mange spontane beslutninger. Som for eksempel da jeg som barn besluttede at hælde sulfo i opvaskemaskinen, fordi jeg ikke kunne finde opvasketabs. Det resulterede i to centimeter tyk skum ud i hele stuen,« siger hun.

Episoden er sjov at huske tilbage på nu, men alvoren er der skam også.

Folkeskolen var et stort kaos, »der ikke gav mening«, som Caroline selv formulerer det. Gymnasiet ligeså. Og tre måneder før sin eksamen droppede hun ud.

»Det var mit livs deroute,« siger Caroline Lilja Dam.

Ifølge Lotta Borg Skoglund er det ikke unormalt, at skolen er en kamp for mennesker med ADHD, der har brug for rutiner og struktur for at fungere. Derfor er det vigtigt, at både lærere, forældre og behandlere lytter til, hvad det er, pigerne oplever.

Caroline ses her som barn. Foto: Privat.
Caroline ses her som barn. Foto: Privat.
Vis mere

»Vi skal hjælpe dem med at sætte ord på,« siger hun.

Caroline Lilja Dam har foruden mentorstøtte også modtaget samtaleterapi. Også den har hjulpet hende til at få strategier, der får hverdagen til at fungere.

»Jeg er begyndt at bruge vejrtrækningsøvelser for at berolige mit nervesystem. Jeg går også mange ture, sørger for at få min søvn og gør mange af de samme ting, som for eksempel at høre den samme musik eller se de samme serier for at opretholde en rutine,« siger hun.

I forbindelse med to graviditeter er hun trappet helt ud af medicinen. Derfor er strategierne blevet ekstra vigtige, selvom det til tider kan være svært at skabe den fornødne ro med to små børn omkring sig.

Caroline Lija Dam er glad for, at hun har haft resursestærke forældre, der har kunnet hjælpe hende navigere i en tilværelse med adhd. Hun insisterer i dag på at leve et godt liv. Foto: Kasper Løjtved/Byrd.
Caroline Lija Dam er glad for, at hun har haft resursestærke forældre, der har kunnet hjælpe hende navigere i en tilværelse med adhd. Hun insisterer i dag på at leve et godt liv. Foto: Kasper Løjtved/Byrd.
Vis mere

»Hvis ikke jeg får skabt den ro, så bliver jeg presset og reagerer nok stærkere end andre ville gøre. Men jeg har alle dage insisteret på at få et godt liv,« siger Caroline Lilja Dam, der holder foredrag og har skrevet bogen 'Forklædt som normal' om sin diagnose.

Lotta Borg Skoglund mener, det er det helt rigtige at finde hverdagsstrategier:

»Lær din egen unikke ADHD at kende, så du kan komme gennem de ting, der er svære,« lyder rådet fra psykiateren.

Caroline ser ikke længere kun sin diagnose som en forhindring, men nærmere en gave, der har gjort hende til den, hun er.

Selvom Caroline droppede ud af gymnasiet, formåede hun senere hen at tage en HF. Foto: Privat.
Selvom Caroline droppede ud af gymnasiet, formåede hun senere hen at tage en HF. Foto: Privat.
Vis mere

»Jeg sætter stor pris på de facetter, min ADHD giver mig. Jeg oplever bare verden med lidt mere glimmer,« siger hun.

Caroline har taget en HF og læser nu videre til socialpædagog. Hun har planer om at læse videre på universitetet.