Abud Mustafas brogede fortid: Bandemiljø og sigtelser for drabsforsøg

Han er debattør, skuespiller, tidligere bandekriminel og nu også tv-personlighed.

Abdelrahman Mustafa, bedre kendt som Abud Mustafa, er aktuel i den nye sæson af TV 2-programmet Højskolen, hvor han diskuterer danskhed og integration med ti andre deltagere.

Efter at programmet blev sendt, har han været en tur i vælten. 

Det har dog ikke været grundet hans opsigtsvækkende fortid, men fordi han forlod middagsbordet i udsendelsen, da der blev serveret alkohol, og for sin kontroversielle holdning til homoseksualitet.

Det var et emne, han nægtede at udtale sig om i Højskolen, men i B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid tager han bladet fra munden. Her siger Abud Mustafa blandt andet:

»Jeg kan jo godt sige, at jeg anerkender, at vi lever i et samfund, hvor homoseksuelle har rettigheder til at være homoseksuelle, og at jeg ikke har noget problem med dem som mennesker. Jeg ser ikke ned på dem. Det rager mig faktisk ikke en skid, om de er det eller ej.«

Han forklarer, at han bare har en anden indgangsvinkel, og det får B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, til at spørge Abud Mustafa, om dét der beskrives i haditherne – med henvisning til visse islamiske fortolkninger, hvor der findes bestemmelser om dødsstraf for homoseksuelle handlinger – er hans idealsamfund? 

»Ja, altså islam, hvis det bliver implementeret 100 procent, jamen så er det. Det skal jeg ikke lægge skjul på,« svarer Abud Mustafa.

Bag tv-personligheden med de stærke holdninger gemmer sig en fortid i det københavnske bandemiljø, der blandt andet har budt på flere sigtelser for drabsforsøg, som han dog aldrig er blevet dømt for.

»Jeg er blevet frikendt for rigtig mange ting,« fortæller Abud Mustafa i maj 2022 i podcasten Narkobetjenten.

I episoden fortæller han sin historie til tidligere PET-undercoverbetjent René Dahl Andersen og journalist Pernille Brunse.

Abud Mustafa flyttede efter sine forældres skilsmisse til et område nær Mjølnerparken på Nørrebro med sin mor og fire søskende. 

Her fik han som bare niårig dreng tildelt rollen som »manden i huset« med ansvaret for sine søstre, og det var også her den kriminelle løbebane udfoldede sig for ham. 

I starten stjal Abud Mustafa ting som sodavand og cykler, men da han kom tilbage til Danmark efter at have tilbragt ét år i Libanon og ét år i Syrien, eskalerede det.

Som 14-årig begyndte han at købe og sælge hash til vennerne, og snart købte han større mængder på klods hos ældre hashhandlere på Nørrebro. Det blev en lukrativ forretning for ham. 

Da Abud Mustafa kom i 16-17-års alderen, havde han købt en skarpladt pistol. 

I podcasten bliver han spurgt ind til, om første gang han affyrede et skud fra pistolen, var i træning eller i en skarp situation, og svaret lyder prompte:

»Det var i en skarp situation«.

»Og det var faktisk først et stykke tid efter, at jeg tænkte: jeg bliver nødt til at gå til skydetræning, for jeg kan ikke ramme,« fortsætter Abud Mustafa. 

Hvor mange gange han har brugt en pistol, eller om han har stået ved siden af andre, der har skudt og ramt nogen, holder han dog for sig selv. 

Tilbageholdenheden skyldes ønsket om at beskytte sig selv og andre. Men også frygten for, at politiet en dag udvikler ny teknologi, der kan bevise noget, der ikke tidligere var muligt. 

»Jeg kender nogen, der er blevet taget efter seks år – endda for drabsforsøg – så jeg skal ikke …,« siger han inden han bliver afbrudt af et nyt spørgsmål. 

I 2009 var Abud Mustafa 19 år og med helt fra grupperingen Brothas begyndelse, selvom han ikke betegner sig selv som medstifter. 

Grupperingen bestod dengang af 20-30 personer fra Mjølnerparken og omtrent lige så mange udefra. 

I flere år var han en del af Brothas, men han forlod gruppen som 23-24-årig, på god fod med de øvrige medlemmer, som stadig er hans venner ifølge eget udsagn.

Det betød imidlertid ikke, at han straks lagde kriminaliteten bag sig. 

Tre år skulle der gå, før han indså, at han stadig levede kriminelt, selvom han ikke længere var bandemedlem. 

I podcasten kommer Abud Mustafa med et eksempel, som han understreger er hypotetisk. Det lyder på at stoppe med at dræbe, men at fortsætte med at stjæle. 

Efter de tre år stoppede han helt livet som kriminel, og han tror ikke, han nogensinde vender tilbage til det kriminelle miljø, medmindre han bliver tvunget. 

Men tiden i bandemiljøet har sat sine spor. Han er efterfølgende blevet diagnosticeret med PTSD og har svært ved at føle sig tryg.