Lyt til artiklen

Når vi tænker på verdens rigeste mennesker, er det navne som Elon Musk og Jeff Bezos, der først popper op.

Men formuen, som er vokset mest i år, skal findes i Indien.

60-årige Gautam Adani har nemlig formået at øge sin formue med svimlende 353 milliarder kroner i 2022, så han nu har en samlet formue på 900 milliarder kroner.

Det skriver Finans.

Den voldsomme formueforøgelse betyder også, at han nu kan kalde sig verdens fjerderigeste menneske ifølge det seneste Bloombergs Billionaries Index.

Nummer et på listen er Elon Musk, som står bag Tesla, mens anden- og tredjepladsen går til henholdsvis Jeff Bezos og Bernard Arnault.

Gautam Adani står bag Adani Group, som har syv børsnoterede selskaber, der beskæftiger sig med infrastruktur.

Det er blandt andet voldsomme aktiestigninger i flere af disse, som har banet vejen for de mange milliarder.

Aktien i firmaet Adani Power er blandt andet steget med hele 250 procent.

Gautam Adani er både Indiens største havne- og lufthavnsoperatør.

Den højestplacerede dansker på listen er Coloplast-milliardær Niels Peter Louis-Hansen.

Han scorer en plads som nummer 372 med en formue på 46 milliarder kroner.