Du kan stemme uden for valgstedet. Den mulighed er blevet nævnt adskillige gange fra officielt hold – for at få så mange danskere som muligt til stemmeurnerne tirsdag.

Ved Aalborg Kongres & Kultur Center var den første, som cirka klokken 10 benyttede sig af tilbuddet, 94-årige Karen Thomsen.

Fra passagersædet i overboens bil satte hun krydserne på stemmesedlerne, og forklarede samtidig B.T., hvorfor hun ikke var inde på selve valgstedet.

»Fordi jeg ikke er god til at gå mere. Men så er det godt, at jeg har nogle gode overboer, der kan hjælpe mig,« forklarede hun.

Den 94-årige er i øvrigt ikke i tvivl om, hvad det betyder for hende at komme ned og stemme:

»Det betyder alt i livet, at jeg stadigvæk kan få lov til at være med til at stemme. Det kan jo ikke nytte noget, at jeg sidder og brokker mig derovre (i en lejlighed på den anden side af gaden, red.), og så ikke har gjort noget.«

En af de nævnte overboer er Kirsten Sørensen, som er glad for at kunne hjælpe sin underbo.

Kirsten Sørensen er overbo til 94-årige Karen Thomsen, som var den første der stemte uden for valgstedet hos Aalborg Kongres & Kultur Center. Hun er glad for at kunne hjælpe sin ældre underbo med at komme hen til stemmestedet.

Vis mere

»Det er dejligt, at sådan en ældre dame har lyst til at komme over og stemme. Vi hjælper hinanden, så godt vi kan,« siger hun.

Vibeke Gamst (C) er formand for valgstyrerne i Aalborg Kongres & Kultur Center. En titel, der betyder, at hun har det overordnede ansvar for, at det hele går lovligt til.

Til B.T. forklarer hun, hvem der kan benytte sig af muligheden for at stemme udenfor.

»Hvis man er i den situation, at man ikke kan komme ind, hvis man for eksempel er gangbesværet, så kan man komme i kontakt med os herinde via et telefonnummer,« siger hun og uddyber:

»Man afgør i og for sig selv, om man vil stemme udenfor. Hvis man af den ene eller den anden grund synes, at vejen herind er lang, så er det enhver, der har den ret.«

Valgholdet rykkede udenfor med stemmeurnerne, da 94-årige Karen Thomsen skulle stemme fra passagersædet i overboens bil.
Valgholdet rykkede udenfor med stemmeurnerne, da 94-årige Karen Thomsen skulle stemme fra passagersædet i overboens bil.
Vis mere

Valgstyreren tilføjer, at der også altid er en tilforordnet eller en frivillig, som går rundt foran AKKC og holder øje med, om nogen vil stemme udenfor.

En mulighed, som faktisk har eksisteret i mange år, indskyder Vibeke Gamst, som godt tror, man kan forvente, at flere denne gange benytter sig af tilbuddet.

»Jo, det tror jeg godt, man kan. Ældre mennesker er friskere i hovedet og vil gerne herhen, men med alderen følger nogle gange lidt immobilisering.«

Kan corona også spille en rolle?

»Det kan man ikke udelukke,« siger hun og indskyder:

»Men vi har taget alle mulige forholdsregler og lavet slanger, man bevæger sig igennem hen til valgstedet, så folk ikke klumper sig sammen.«

Vibeke Gamst (C) er tirsdag formand for valgstyrerne i Aalborg Kongres & Kultur Center. En titel, der betyder, at hun har det overordnede ansvar for, at det hele går lovligt til.
Vibeke Gamst (C) er tirsdag formand for valgstyrerne i Aalborg Kongres & Kultur Center. En titel, der betyder, at hun har det overordnede ansvar for, at det hele går lovligt til.
Vis mere

Hun fortæller også, at der er sat afstandsskilte og spritflasker op flere steder. Og så er der frivillige hjælpere, som løbende spritter kulepenne og borde af.

»Så jeg håber ikke, det holder folk væk, det vil være en skam,« siger Vibeke Gamst.

Denne seddel hænger på døren ind til Aalborg Kongres & Kultur Center. Den viser det telefonnummer, man skal ringe på, hvis man gerne vil have hjælp til at stemme uden for valgstedet.
Denne seddel hænger på døren ind til Aalborg Kongres & Kultur Center. Den viser det telefonnummer, man skal ringe på, hvis man gerne vil have hjælp til at stemme uden for valgstedet.
Vis mere

Telefonnummeret, man skal ringe på, hvis man ønsker at stemme udenfor, står ude foran valgstedet.