Op mod kommunalvalget vælter historierne om svigt i ældreplejen frem. Om for få hænder, for mange fejl, og om ældre og pårørende, der føler sig overladt til sig selv.
Alt sammen ting, der passer ind i det billede, som en analyse fra Ældre Sagen har tegnet: At næsten alle kommuner på landsplan har nedprioriteret området i 2024.
Ifølge organisationen drejer det sig om hele 92 ud af 98 kommuner.
»Det er jo ganske enkelt uforsvarligt set i lyset af, at alle har været enige om, at nu skulle der ske nogle forbedringer i ældreplejen,« siger vicedirektør for Ældre Sagen, Michael Teit, til B.T.
Konkret har de fleste kommuner ikke brugt det beløb, der er blevet tilført området.
I 2024 blev hele 1,25 milliarder kroner afsat til et stigende antal ældre, men ifølge Ældre Sagen er det kun under halvdelen af beløbet, som endte med at blive brugt på området.
Samtidig er ældreområdet blevet nedprioriteret i samtlige kommuner fra 2023 til 2024, målt ved at udgifterne per 80+-årig er faldet i forhold til kommunernes samlede udgifter per borger.
»Resultatet kom faktisk bag på os. Der er vedtaget en ny ældrelov, og området har fået stort politisk fokus,« siger Michael Teit og fortsætter:
»Så må det jo virkelig undre en, at stort set alle kommuner har nedprioriteret området.«
Ifølge Ældre Sagen forklarer kommunerne ofte nedskæringerne med økonomisk pres og utilstrækkelige statslige tilskud.
»Men når vi sort på hvidt kan dokumentere, at de ikke engang bruger de penge, de får af regeringen, så synes jeg, at den undskyldning klinger meget hult,« siger han.
Med kommunalvalget for døren den 18. november mener Michael Teit, at politikerne skylder vælgerne klare svar.
»Kommunerne står over for en stor opgave. Med rette er der fokus på, hvad de kommende kommunalbestyrelser vil gøre for at rette op på problemerne i ældreplejen,« siger han.