Efter Liam er blevet præsenteret for porno i skoletiden, er han som besat af kvindelig stønnelyde.
Når man møder niårige Liam Vanderploeg fra Næstved, ligner han en ganske almindelig dreng. Han samler på biler og elsker at spille computer.
Dog har Liam en udfordring, der gør livet svært for ham og hans familie. Og som skaber stor forargelse.
I oktober sidste år blev han nemlig vidne til en scene, som har forfulgt ham lige siden.
»Jeg skulle se, hvad en fra min klasse spillede på computeren. Men så sad han på Pornhub,« fortæller Liam og går i stå, mens han sidder omringet af alle sine sovebamser.
Og hvad så du på skærmen?
»Nøgne mennesker. De lavede et barn,« husker han.
At børn ser porno i skoletiden er en problematik, som B.T. allerede har belyst ved at skrive om bekymrede forældre i Greve Kommune og om Gustav, der begyndte at tisse i sengen af skræk. Og den har i den grad også har ramt Liam.
Når der er støj omkring ham, eller hvis han skal søge tryghed, siger Liam lyde. Og efter han har oplevet porno på nettet, har det været den kvindelig stønnelyd, der har sat sig fast.
»Jeg siger de lyde, som damen siger. Det er bare noget, der kommer frem. Jeg tænker ikke over det«, fortæller Liam.
Han vil sige lyden helt perfekt, som han selv udtrykker det. Derfor er der en stemme i ham, der siger, at han skal ind og se sexscenerne igen og igen, så han kan lære at imitere den kvindelige stønnelyd. Med diagnosen infantil autisme er han som besat.
Og når han først bliver bevidst om, at han gør det, bliver det selvforstærkende og kører i ring.
Ifølge Liams mor, Natasja Vanderploeg, er Liams stønnelyde især et problem, når familien er ude i offentligheden.
»Jeg er altid bekymret, når vi skal ud, fordi han siger lydene. Det kan være alle steder, at han siger dem, og de kommer ud af det blå. Og andre folk kan jo ikke se på Liam, at han har en diagnose,« fortæller 33-årige Natasja.
Liam går i en specialklasse på Susåskolen ved Næstved, hvor de er syv elever og to lærere. Men ifølge Liam er han og klassekammeraterne ofte overladt til dem selv og til de computere, som er udleveret af skolen.
Og tilbage til oktober, da Liam kom hjem fra skole efter episoden, var han vred og ked af det. Hans mor, Natasja, beskriver hans ageren som 'udadreagerende':
»Han skreg, græd og slog. Og først dagen fandt jeg ud af, at hans voldsomme reaktion skyldtes, at han havde set porno i skolen.«
Hvis du spørger Liam, er det nemlig dybt ubehageligt at se porno. Men alligevel har han i en periode sat sig ind i sofaen tidligt om morgen, hvor mor og far stadig sov, for at se porno.
»Jeg ville jo lære lyden helt præcist,« forklarer Liam.
Det har været en svær samtale for familien Vanderploeg. Natasja kalder det for en grænseoverskridende snak at skulle fortælle ens søn om et emne, der endnu ikke er aktuelt. Selvom Liam er ni år, er han på grund af sin diagnose rent udviklingsmæssigt som en dreng på seks år.
Nu er der dog sat filtre på nettet i hjemmet i Næstved, så det ikke længere er muligt for Liam at gå ind og se porno.
Og Natasja forstår ikke, hvorfor skolen ikke gør det samme.
»Jeg har fortalt skolen om, hvad der er sket, og at det er et problem, som har kæmpe påvirkning på vores liv og hverdag. Det er problematisk, at jeg ikke får noget at vide, i forhold til om der vil blive taget hånd om det. Jeg mangler stadig svar,« fortæller hun.
Det er ikke kun Liam, der kan være i risiko for følgevirkninger efter at have set porno – langtfra.
Det fortæller Heidi Als Ringheim, formand for Mediesundhed for børn og unge:
»Uagtet at Liam har en diagnose og tilhører en særlig sårbar gruppe, så er det vigtigt, at vi alle forstår, at alle børn kan være i risiko for forskellige følgevirkninger ved at se onlineporno,« fortæller hun.
»Nogle generelle tendenser, af hvilke flere understøttes i en ny kvalitativ analyse fra Mediesundhed for børn og unge, og som man skal være opmærksom på, er eksempelvis, at børns forståelse og forventning om sex og relationer kan fordrejes, og deres mentale sundhed og generelle trivsel kan blive påvirket – eksempelvis føre til angst, skam eller depression,« siger Ringheim.
Ifølge hende er det er på høje tid, at såvel politikere som kommuner og skoler seriøst bør tage fat på bedre digital beskyttelse af børn, når de er i skolemiljøet.
B.T. har forsøgt at få et interview med Susåskolen omkring uhensigtsmæssig brug af skolernes computere og besøg på diverse hjemmesider.
Susåskolen har ikke ønsket at stille op.
Dog skriver de i en mail, at skolens internet ikke har indlagt blokade på udvalgte hjemmesider, og at elever altid er under tilsyn af personale, når de benytter skolens computere.
