En tirsdag morgen falder 78-årige Inge Schmidt på vej til togstationen i Vallensbæk.
Hun ligger blødende på asfalten med tre kæbebrud, knuste tænder og brud på højre skulder.
Heldigvis kommer en motorcykelbetjent forbi og ringer med det samme efter en ambulance. Men der sket intet.
»Han sad i en time på fortovet med mig. Han rykkede flere gange for ambulancen,« siger Inge Schmidt.
Hendes gule jakke er nået at blive rød af blod, da en sygetransport til sidst kommer efter godt og vel en time.
B.T. har konfronteret vicedirektøren i Akutberedskabet, Thomas Reimann, med Inge Schmidts oplevelse. Du kan se videointerviewet øverst i artiklen.
Her har B.T. spurgt, om man kan være sikker på at få hurtig hjælp, hvis man ringer 112.
»Ja, det er det korte svar,« siger Thomas Reimann.
Men Inge Schmidt og flere andre borgeres oplevelser viser det modsatte.
»Det gør mig utryg, at der kan gå så lang tid, før man får hjælp. Men de har nok underbemanding,« siger Inge Schmidt.
Spørger man ambulancereddere i Region Hovedstaden, vil mange også sige, at underbemanding er en underdrivelse.
»Der er massiv medarbejderflugt,« siger en redder.
»Hver eneste dag er der ambulancer, som ikke kan komme ud at køre,« siger en anden.
B.T. har talt med talrige reddere i Region Hovedstaden, som alle fortæller samme historie.
Der er akut mandskabsmangel, og de frygter, at det kan koste liv.
»Jeg vil ikke selv være tryg ved at ringe 112,« siger en tredje redder.
Fra Reddernes Fagforening lyder det, at rekrutteringsproblemerne rammer over hele Danmark.
I foråret havde Hovedstadens Beredskab store problemer med at levere ambulancer på grund af mandskabsmangel.
Derfor besluttede Region Hovedstaden i april at droppe fire ambulanceberedskaber og næsten halvere ydelserne fra Hovedstadens Beredskab.
I stedet har regionen nu forsøgt sig med at bruge pengene på sygetransporter og beredskaber, der kan rykke ud og tilse de mindre akutte patienter.
Ifølge Thomas Reimann fra Region Hovedstaden har det til gengæld givet en række udfordringer med vagtplanerne.
Falck leverer også ambulancer til Hovedstaden, og af en aktindsigt fra regionen fremgår det, at Falck har leveret den aftalte driftstid det seneste år.
Men blandt flere Falck-reddere er det dog langtfra en virkelighed, de genkender.
»Vi kører mange flere og længere ture nu. Det betyder, at der går længere tid, før der kommer en ambulance,« siger en Falck-redder.
Han arbejder i Region Hovedstaden og har løbende meldt ind til B.T. omkring personalemanglen.
»I en uge måtte Falck melde, at der på én dag var mere end ti ambulancer, som ikke kunne bemandes.«
Falck-redderen har været i faget i mere end et årti og mener, at det gik galt, da regionen besluttede at hjemtage driften af ambulancer.
Det samme mener Kim Hammershøj, der er formand i Reddernes Fagforening. Og styrtblødningen af medarbejdere i Hovedstaden kan ingen tilsyneladende stoppe.
»Jeg tror, vi vil se en endnu større flugt fra faget. Man hører flere og flere tale om at søge væk,« siger en fjerde redder.
I forhold til historien om 78-årige Inge Schmidt påpeger vicedirektør Thomas Reimann, at han ikke ved, hvordan hun er blevet vurderet af alarmcentralen.
»Der kan være mange årsager og forklaringer til det, som jeg gerne vil dykke ned i,« siger han.
Uanset hvad. Hvis man falder og slår sig som ældre borger og ikke kan rejse sig, skal man så vente i en time på asfalten?
»Det mener jeg ikke, at man skal. Jeg vil også gerne kigge ind i den sag.«
B.T. er bekendt med to lignende sager fra august, hvor borgere har ventet længe på hjælp.
I ét tilfælde ventede en ældre og konfus borger, som var faldet på Østerbro, i en time og 15 minutter på en ambulance.
I et andet tilfælde var to personer faldet i en cykelulykke og havde behov for hjælp. De ventede i mere end 45 minutter i centrum af København.
Er det her atypiske eksempler?
»På akutkørsler er det,« siger Thomas Reimann.
I de her tilfælde er der slet ikke kommet nogen hjælp i omkring en time?
»Jeg skal se på sagerne og se, hvad der har gjort sig gældende for, at de har ventet en time.«
»Har vi lavet en fejl, så vil jeg beklage over for borgerne og lære af det,« siger Thomas Reimann.
Ambulanceredderne, som B.T. har talt med, har ønsket at være anonyme på grund af deres ansættelsesforhold.
