»Jeg betragter ikke mig selv som en uledsaget voksen, og singlelivet er ikke en tilstand, der nødvendigvis skal overstås.«

Sådan siger 69-årige Camilla Lindemann, der ufortrødent er trådt ind i sit 20. år på singlelivets vej.

Gennem to årtier har hun stået på egne ben og klaret alting selv. Og det er hun lykkelig for, at hun er i stand til:

»Hvis jeg spørger en gift kvinde om noget praktisk, og hun svarer: 'Det ved jeg ikke – det ordner min mand,' smiler jeg anstrengt.«

Camilla Lindemann er journalist og tidligere chefredaktør på magasinerne Psykologi og Femina. Og så har hun netop udgivet en bog, der hedder 'Mit liv som enestående'.

Her har hun samlet 16 samtaler, hun har haft med forskellige mere eller mindre kendte mennesker om det modne singleliv i medgang og modgang.

»Jeg fik mindst 30 afslag, før jeg fandt de folk, der medvirker. Jeg tror, det er, fordi det er meget sårbart at tale om det at være alene. Det er ligesom at indrømme, at der ikke er nogen, der vil have en,« siger Camilla Lindemann.

Og netop det er omdrejningspunktet for hele bogens tilbliven. Camilla Lindemann stiller nemlig spørgsmålet: Hvorfor er det stadig et tabu at bo alene? At stå alene?

Camilla Lindemann
Camilla Lindemann
Vis mere

For på trods af at hun for længst selv har fundet sig til rette i en alenetilværelse, er det langtfra alle, der har det som hende. Ligesom det ikke er alle, der forstår, at hun gider – og tør – være alene.

»Jeg bliver stadig overrasket over de kvinder, der siger: 'Nej, tør du være alene i et sommerhus?' Så tænker jeg: 'Ja, skal jeg begrænses, fordi jeg ikke har en mand?'. Så ville man være på jagt efter en mand bare for ikke at være alene,« siger hun.

For efter så mange år som alene skal der altså meget til, før hun rykker op i tilværelsen og bare lige gør plads til en anden.

»Alt bunder jo i, at det ikke bare skal være en anden person. Det skal ikke kun være en mand, for at man så er to. Det skal være kærlighed. Kærlighed er et mirakel,« siger den 69-årige forfatter og journalist.

Hun føler også, det bliver sværere og sværere, jo ældre man bliver, fordi man får nogle vaner og ideer om, hvordan ting skal være.

»Min egen oplevelse er, at man bliver en stærk person, men også lidt kritisk. Jeg gider ikke noget bullshit,« siger hun.

Ifølge hende kan man i parforhold projektere sine irritationer over på den anden, og man har altid en at læne sig op ad. Når man er single, er man nødt til at rumme det hele selv, og det er det, der ifølge Camilla Lindemann gør folk stærke.

Og stærk er det svært at være i tvivl om, at Camilla Lindemann er. Og hun også godt klar over, at det på nogle punkter kan være en forhindring for hende.

»Man lærer jo at gebærde sig og kan klare ting alene, og det kan selvfølgelig også være en trussel for nogle mænd,« siger hun.

Hendes venner har foreslået hende, at hun skulle spille mere hjælpeløs, og hun kan godt forstå, hvorfor de siger det:

»Jeg har da også observeret, at kvinder, der udstråler 'Åh, jeg lille, svage kvinde, du store, stærke mand, kan du hjælpe mig?' får mere omsorg og flere frierier end selverhvervende kvinder med den stiletbeklædte fod under eget bord.«

Men ikke desto mindre er Camilla Lindemann altså en kvinde, der ikke bare lader sig kue. Hun har ikke brug for en bedre halvdel. For hun er ikke halv.