En 69-årig mand er i dag kommet i klemme i en landbrugsmaskine.

Han er efterfølgende afgået ved døden som følge af ulykken. 

Der er tale om en arbejdsulykke, der fandt sted på en mark ved den sønderjyske by Løgumkloster, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en myndighedsmedddelelse.

Arbejdstilsynet har været på stedet og foretaget undersøgelser.

De nærmeste pårørende er underrettet, lyder det. 

Politikredsen modtog anmeldelsen i dag klokken 13.57.