Demensområdet får tilført en masse penge i regeringens nye finanslov - nærmere bestemt 680 millioner kroner over de næste fire år.

Men det trecifrede millionbeløb fremkalder ikke bare glæde hos patientforeningen Alzheimerforeningen.

- Vi er meget skuffede over, at vi endnu en gang kan se, at der bliver tilført midlertidige midler til en sundhedsudfordring, der er en kronisk, dødelig hjernesygdom, siger Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen.

Hun fortæller videre, at foreningen i udgangspunktet var glad for de ambitioner, regeringen havde lagt frem på området i regeringsgrundlaget, men at hun mener, at det bliver svært at føre ud i livet, når tilførslen igen er midlertidig.

- Det er positivt, at regeringen afsætter penge i finansloven til en demensplan. Men der er behov for at se i øjnene, at demens er kronisk.

- Der er behov for at kigge på udredning, sammenhængende behandling og guidelines og standarder for indsatsen i hverdagen, siger hun.

Derudover er det ifølge direktøren særligt vigtigt at nedbringe ventetider og sikre kvaliteten i udredningen, fordi sygdommen udelukkende kommer til at vokse.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens har omkring 100.000 mennesker over 65 år en demenssygdom i dag. Det tal forventes at stige til cirka 145.000 personer i 2040.

Jens-Kristian Lütken (V), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, er enig med patientforeningen i kritikken af milliontilførslens størrelse.

- Det er et vigtigt skridt, regeringen tager. Men der er dog ingen tvivl om, at der er behov for at investere langt mere.

- I dag er en meget stor andel af de ældre på plejehjemmene ramt af demens. Det tal bliver kun højere, og derfor er der behov for en langt større investering end det, som regeringen lægger op til, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Det samme mener Lütkens partikollega fra Folketinget, sundhedsordfører Christoffer Melson (V).

- Beløbets størrelse er ikke umiddelbart imponerende. Vi mener, at det er oplagt at kigge på at give en kronikerpakke til demensområdet for at sikre patientrettighederne, og det bliver svært at leve op til med den her økonomi.

- Vi foreslog, at der i 2027 skulle afsættes 250 millioner og derefter 500 millioner årligt, permanent. Vi må se, hvad de konkret vil med de 680 millioner over fire år, men det bliver næppe nogen voldsom omvæltning, siger han.

Mette Raun Fjordside mener også, at der bør gives en kronikerpakke til demensområdet, ligesom det er planlagt, at blandt andet KOL, kroniske lænderygsmerter og type 2-diabetes skal have i de kommende år.

- Vi vil gøre vores for, at pengene bliver brugt rigtigt, og at kvaliteten ikke må afhænge af dit postnummer. Vi skal definere, hvad der virker med de rigtige metoder og erfaringer, og sikre, at det bliver tilbudt i hele landet, siger hun.

Selv om der i dag er mulighed for at få en demenskoordinator, er der ifølge Mette Raun Fjordside alt for stor forskel på kvaliteten fra kommune til kommune.

RITZAU