Politiet leder efter 61-årig med droner og sporhunde: 'Hendes familie savner hende'


Politiet efterlyser 61-årige Elin, som er gået fra sit hjem i Vidstrup nær Hjørring.
»Hendes familie savner hende,« lyder det fra Nordjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.
Ifølge politiet søger de efter kvinden med drone og sporhunde i nærområdet. Som dagen skrider frem vil de arbejde sig længere væk fra hendes hjem, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Claus Stærk.
Elin beskrives som 160 centimeter høj, bærer altid briller, har mørk skulderlangt hår og er iført en brun jakke, mørke bukser, sorte sko.
Politikredsen kan kontaktes på telefonnummeret 114, hvis man har set eller hørt fra Elin.