En mor med et barn står nogle meter fra Brian Stausholm og peger på ham.
De griner, ryster på hovedet og går videre. Normalt kigger folk bare skævt til ham.
»Jeg mærker blikkene på mig. Det gør virkelig ondt,« siger han.
»Mange gange har jeg tænkt, at der måske slet ikke er grund til at leve mere.«
Det er ikke kun skam og selvhad, som forfølger 61-årige Brian Stausholm i hverdagen. Med sine 185 kg ånder døden ham konstant i nakken. Han mærker den helt fysisk, når han de fleste nætter skrækslagen vågner og ikke kan trække vejret. Hver gang bliver han bange.
»Jeg elsker livet. Det er derfor, at jeg er bange for at miste det.«
For fem år siden fortalte lægerne ham, at han lider af svær tvangsoverspisning, som er en alvorlig spiseforstyrrelse, og Brian Stausholm har behov for akut behandling for at overleve.
Men det offentlige kan ikke tilbyde Brian Stausholm den type hjælp eller behandling lige nu. Han lever derfor med, at han langsomt er ved at spise sig selv ihjel.

Julen er derfor heller ikke nogen højtid, som Brian Stausholm ser frem til. Han har ikke nogen at holde jul med og gør heller ikke noget stort nummer ud af maden juleaften.
»Mange danskere overspiser juleaften. Jeg gør det hele året rundt,« siger han.
Nogle dage spiser Brian Stausholm op mod 18.000 kalorier, forklarer han.
Det er mere end fem gange det gennemsnitlige daglige indtag for en mand.
De store og alt for mange måltider giver dog kun splitsekunder af velbehag for Brian Stausholm. Bagefter fyldes han med selvdestruktiv skam og væmmelse over sig selv.
»Jeg er ked af det og flov, når jeg spiser. Det er skamfuldt,« siger han.
Men han kan ikke bare lade være. Han spiser, selvom han er mæt.
Spiseforstyrrelsen gør, at Brian Stausholm ikke bare kan tage sig sammen og stoppe med at spise. Ligesom personer med anoreksi sulter sig og ikke bare kan tage sig sammen og spise.

Tvangsoverspisning er en alvorlig spiseforstyrrelse, som op mod 50.000 danskere har. Det er ifølge Landsforening for spiseforstyrrelser og selvskade flere, end der tilsammen lider af anoreksi og bulimi.
For ni måneder siden mødte B.T. Brian Stausholm første gang. Siden er det blevet værre.
Han kunne dengang træne, tage bussen og bevæge sig rundt i byen, men nu kan han ikke klare at gå de 40 meter fra sin lejlighed til busstoppestedet. Han er afhængig af sin kontorstol med hjul hjemme i lejligheden og udenfor sin elscooter, fordi han ikke kan gå.
Brian Stausholm får derfor også hjemmehjælp til blandt andet at bære skraldet ud.
Og det er endnu en ydmygende del af hverdagen, forklarer han.
I fem år har Brian Stausholm kæmpet for at få behandling af kommunen og regionen. Imens bliver hans helbred værre og værre, så han ryger ind og ud af hospitalet med dårligt hjerte.
»Lægerne siger, at jeg dør, hvis jeg ikke får behandling og får stoppet min spiseforstyrrelse.«
Brian Stausholm ønsker ikke at koste sundhedsvæsnet penge, men sundhedsvæsenet hjælper ham heller ikke. Han håber derfor, at et politisk fokus måske kan redde ham.
Og det vil Liselott Blixt, sundheds- og psykiatriordfører for Dansk Folkeparti, nu undersøge.
»Det er kritisabelt, at han ikke får hjælp. Det er en sygdom, og derfor skal vi hjælpe.«
Hun har i flere år kæmpet for flere midler til behandling af danskere, som lider af netop tvangsoverspisning. Men det har ikke hjulpet Brian Stausholm, som er tabt af systemet.
Derfor vil Liselott Blixt nu spørge sundhedsministeren ind til Brian Stausholms sag.
Selvom det er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark, er behandlingstilbuddene for tvangsoverspisning lige nu begrænsede og diffuse. Forskellige terapiforløb og behandlingstilbud er afhængige af puljer og projektmidler i finansloven.
Roskilde Kommune, hvor Brian Stausholm bor, vil ikke godkende rehabilitering hos en privat behandler og har heller ikke pligt til det. Det er regionernes ansvar at sørge for behandling, men Region Sjælland har lige nu ingen tilbud til Brian Stausholm, som kan hjælpe ham.
I 2022 bliver tvangsoverspisning en officiel diagnose i Danmark, men Brian Stausholm frygter, at der ikke når at blive etableret et behandlingstilbud til ham, inden han dør.
Lægerne har givet ham ét, måske to år tilbage at leve i.
»Jeg er 61 år. Det er for tidligt at dø nu. Jeg vil gerne leve længere,« siger Brian Stausholm.
»Det er behandling eller død,« konstaterer han.

