Grøn, blå, hvid, rød og gul.

Lego-klodser kommer i mange farver, og det kan være lidt af en udfordring for Lego-samleren, den 58-årige John Thomsen, at holde styr på dem alle, fortæller han til DBA Guide.

John Thomsen begyndte at samle på Lego-klodser for 11 år siden. Det begyndte harmløst med 'et godt tilbud', men som årene gik, fik han smag for mere.

Nu har han svært ved bare at sælge en enkelt klods, hvorfor han er oppe at runde en million klodser.

John Thomsens klodser er sorteret efter farve og type.
John Thomsens klodser er sorteret efter farve og type.
Vis mere

Derfor har han og konen et nøje system, hvor klodserne sorteres i 2000 plastikbokse efter deres farve. Forrest på æskerne kan John læse sig til, hvilken farve der er i boksene. Ikke blot fordi han ejer mange, men også fordi han er farveblind.

9 specifikke Legoting

På trods af, at John Thomsen har millioner af klodser i sit hjem, er der stadig nogle, han mangler at få fingrene i. Samleren leder netop nu efter såkaldte '9-volt-skinner'. Skinner, man bruger til Lego-tog.

»9-volt er billigere i drift, for de bruger strøm frem for batteriskinner. Også selvom man kan få genopladelige batterier,« forklarer John Thomsen. Han er dog kun på jagt efter de skinner, der går ligeud, og ikke de buede af slagsen.

Men ellers er det ikke planen, at John Thomsen finder tegnebogen frem til yderligere køb af Lego-klodser.

Det kræver mange æsker i mange forskellige størrelser til at holde styr på en million Legoklodser.
Det kræver mange æsker i mange forskellige størrelser til at holde styr på en million Legoklodser.
Vis mere

»Lidt for meget Lego herhjemme«

Det er ikke John Thomsens farveblindhed, der er skyld i, at han og konen nu holder lidt igen med at købe mere Lego til samlingen:

»Vi slår kun til, hvis der er et rigtigt godt tilbud. Det skyldes, at vi har snakket om, at der er lidt for meget Lego herhjemme,« fortæller John.

Ligger du inde med én eller flere lige voltskinner, som John Thomsen mangler til sin samling, skal du dog ikke regne med, at John er villig til at give en formue for dem.

Den passionerede samler ved nemlig lige præcis, hvad Lego bør og skal koste. En flad 50'er pr. kilo. Han og konen køber desuden kun i kilo, fordi det handler om at få mest valuta for pengene. Deres erfaring er nemlig, at folk, der har samlet enkelte sæt, ofte vil have lidt mere for det.