Der er registreret 530 smittetilfælde i Danmark det seneste døgn, viser tal Statens Serum Institut (SSI).

De nye smittetilfælde er fundet på baggrund af 137.844 test. Andelen af smittede - positivprocenten - er på 0,38 procent. Det er nogenlunde på niveau med den seneste uge.

Positivprocenten og antallet af smittede nåede det hidtil laveste niveau i år for to uger siden, hvor tallene var henholdsvis 2,74 og 0,22 procent.

Antallet af indlagte med coronavirus på landets sygehuse er det seneste døgn faldet med fire til 231 personer.

Det er det laveste antal siden starten af november, og antallet er faldet med tre fjerdedele siden epidemiens top i starten af januar.

Der er to nye dødsfald.

/ritzau/