Et kommende lovforslag fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lægger op til udvidede fysiske magtbeføjelser for skolelærere.
Det møder dog skarp kritik fra flere end 500 forskere og fagfolk, der i et åbent brev direkte advarer ministeren om sådan et tiltag.
Sådan lyder det i det åbne brev, der er udgivet i Politiken.
Blandt afsenderne af det åbne brev er i alt ni interesseorganisationer samt en lang række lærere, pædagoger, skoleledere og forskere.
Som loven er i dag må skolelærere kun gribe fysisk ind, hvis en elev er til skade for sig selv eller andre.
Undervisningsministeriet og Mattias Tesfaye er dog ved at udarbejde et lovforslag, der udvider beføjelserne, så lærerne fysisk må føre en forstyrrende elev ud af lokalet.
Men netop sådan en magtbeføjelser kan gøre mere skade end gavn i undervisningsmiljøet. Det mener Louise Klinge, der er børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet.
- Loven vil optrappe konflikter og utryghed og kan lede til mere forråelse i folkeskolen. Forslaget risikerer at have en forstærkende effekt på den adfærd, man ikke ønsker hos eleverne, siger hun til Politiken.
Louise Klinge er initiativtageren til det åbne brev, hvor også organisationen Danske Skoleelever bakker op.
Til Politiken lyder det fra Danske Skoleelevers forperson, Magnus Herrmann, at "det er fuldstændig vanvittigt", hvis elever skal frygte, hvad deres lærer gør, hvis sidemanden "larmer eller fløjter".
Det endelige lovforslag fra regeringen er endnu ikke præsenteret.
Den eneste officielle udmelding er indtil videre, at lovforslaget har til formål at tydeliggøre skolens ansvar for at drage omsorg for eleverne i skoletiden.
Heraf kan det være nødvendigt at anvende magt over for en elev.
/ritzau/