Som tilflytter kan det være svært at vide, hvad der er værd at kaste sin tid og kærlighed på i den nye by.

Det ved skuespiller ved Aalborg Teater Thomas Kristian Bek alt om.

Han flyttede fra København til Aalborg i 2020, da han var færdig med sin uddannelse, og har siden samlet til bunke med tips og råd til, hvad man bør opleve i byen.

Her er skuespillerens fem bedste bud på, hvad en tilflytter til Aalborg bør opleve:

1) Museet Kunsten

Værket 'Take the Money and Run' fik stor opmærksomhed i efteråret.
Værket 'Take the Money and Run' fik stor opmærksomhed i efteråret. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Kunsten er et rigtig fedt kunstmuseum og værd at besøge en gang om måneden.«

»De har nogle rigtig gode udstillinger. Især den seneste udstilling, 'Work It', var interessant.«

»Den overraskede mig og havde nogle syrede rum. Den var bare effektfuld, stor og havde mange ting, man kunne opleve.«

»Værket 'Take the Money and Run' var spændende. Man kunne bare stå og kigge på de her tomme lærreder og vide, at kunstneren var løbet med pengene.«

2) Gåtur ved Vestre Fjordpark

En gåtur omkring fjordbadet er anbefalelsesværdig.
En gåtur omkring fjordbadet er anbefalelsesværdig. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Hvis man bevæger sig længere ud vestpå, har man en rigtig god gåtur.«

»Jeg går langs vandet, ud forbi lystbådehavnen og videre forbi Fjordbyen og ud til fjordbadet.«

»Turen har vibe af at være en lille by. Det er en charmerende og kreativ rute.«

3) Bodegaerne

Snup en øl og fald i snak med fremmede på en af byens mange bodegaer.
Snup en øl og fald i snak med fremmede på en af byens mange bodegaer. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

»Aalborg har en masse gode bodegaer, du kan sætte dig på.«

»Så kan man sidde og få en bajer i baren og nyde den autentiske stemning.«

»Her møder man virkelig mennesker. Aalborgenserne er meget snakkesalige, og det er så dejligt.«

4) Jazz på El Mundo

Jazz på El Mundo står øverst på skuespillerens to do-liste. (Arkivfoto)
Jazz på El Mundo står øverst på skuespillerens to do-liste. (Arkivfoto) Foto: DAVID ARQUIMBAU SINTES
Vis mere

»Jeg har lige fundet ud af, at der er jazz på El Mundo hver anden onsdag.«

»Det er de unge fra Det Jyske Musikkonservatorium i byen, der tager derud og spiller jazz.«

»Jeg kan rigtig godt lide musik og jazz, selvom jeg ikke ved så meget om det, så der skal jeg helt klart ud snart.«

»Ellers er der også jazzaftener på Slotskroen.«

5) Teater Nordkraft

Nordkraft har en masse seværdige teaterstykker i kalenderen.
Nordkraft har en masse seværdige teaterstykker i kalenderen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Teater Nordkraft er rigtig gode til både at sætte deres egne stykker op og få en masse fede gæstespil hertil.«

»Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde mere tid til at komme der, men problemet er, at vi på Aalborg Teater spiller på samme tidspunkt som dem.«

»Alt, de laver, har jeg bare lyst til at tage ind og se hele tiden. De har for eksempel lige spillet Det Kongelige Teaters 'Tour de Chambre' der.«

»Til foråret kommer der også et stykke, der hedder 'Ridley Scott Metoden'. Den ser på helterollen ud fra alle de film, som instruktør Ridley Scott har lavet.«