Tusindvis af danskere har 2500 kroner til gode hos energiselskabet Andel – måske har du også.

I så fald kan du lige nu sætte dig i kø med 47.000 andre på selskabets hjemmeside, hvor der i øjeblikket er ventetid for at logge ind.

Andel udloddede i sidste uge penge til sine andelshavere, efter selskabede havde lavet milliardoverskud.

Det drejer sig om i alt 400.000 danskere, der skal logge ind på andel.dk og indtaste sine oplysninger for at få pengene ubetalt.

Man regnes for at være andelshaver i Andel og berettiget til pengene, hvis man 6. februar 2024 boede, havde sommerhus eller drev erhverv i Nordvestsjælland, Vestsjælland, Midtsjælland, Lolland-Falster og øerne.

Selskabet deler penge ud, fordi man i 2022 havde milliardoverskud, mens priserne på el skød kraftigt i vejret, hvilket blev dyrt for forbrugerne.

»Derfor får andelshaverne nu helt ekstraordinært mulighed for at få andel i Andels overskud fra 2022, og jeg håber, at udbetalingen på 850 millioner kroner vækker glæde,« oplyser bestyrelsesformand Jens Stenbæk i en pressemeddelelse.