47-årige Uffe Lykkebak er skruk. Efter en årrække, hvor opbygningen af egen virksomhed har stjålet tid og fokus, blev han sidste efterår for alvor mindet om, at livet handler om andet end karriere.

»Livet skal ikke leves alene, som mange af os gør i dag, men sammen med andre i en familie. Livet er ikke at tusse alene rundt i en ungkarlehytte,« siger han.

Uffe Lykkebak, der bor i København og ejer en it-netværksvirksomhed, fik sidste november en hjernerystelse, hvor han blev tvunget til at stoppe op og overveje sit liv.

»Jeg fik spurgt mig selv, hvilke værdier jeg levede efter, og hvilke der skulle fylde i mit liv fremover. Relationer til mennesker og de oplevelser, man har med andre. Det er det, der gør livet værd at leve for mig. Og det oplever jeg især, når jeg er sammen med børn,« siger Uffe Lykkebak.

Ro, omsorg og kærlighed

Allerede i sine slut-20'ere blev han første gang opmærksom på, hvor vigtigt det var for ham at blive far. På det tidspunkt var han i et forhold med en lidt ældre kvinde, som i forvejen havde to børn og ikke ønskede flere.

Dér blev det klart for ham, at han var nødt til at finde en kvinde, som gerne ville have børn med ham.

»Jeg har bare et urinstinkt i mig, hvor jeg kan mærke, at den ro, omsorg og kærlighed, jeg har, vil jeg gerne give videre. Jeg har og får en helt særlig glæde, når jeg er sammen med børn,« siger han.

I løbet af de seneste mange år har han forsøgt sig med både netdating og ’running dinner’-arrangementer. Nu er han også begyndt at arbejde meget med sig selv i forhold til de ting, der spænder ben for ham i forhold til at få et forhold til at køre.

»Vi har jo allesammen noget bagage, som på en eller anden måde er med til at påvirke den måde, vi indgår i en relation på,« siger han og fortsætter:

»Jeg kan bare ikke løse det med donorsæd, men er som mand tvunget til at få en relation til at fungere, før jeg kan få børn og stifte familie.«

Og det er svært. Det vidner den høje skilsmisserate og de stadig flere singler i Danmark om.

»Det er svært, men det er også vigtigt, at vi arbejder med at indgå i de relationer med hinanden i stedet for bare at give op. Det er med til at gøre os mere sociale og omgængelige generelt,« siger Uffe Lykkebak.

Familie vigtigst

I dag er hver femte mand på 50 år barnløs, mens det kun gælder hver ottende kvinde. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som dog ikke afslører, om manden aktivt selv har valgt, at han ikke vil være far.

På 20 år er andelen af mænd, som ikke har fået børn som 50-årige, steget fra 15 til 20 procent. Samtidig er antallet af børn, der blev født af solomødre, steget med 29 procent siden 2013.

Det er til gengæld langt sværere for en mand at blive far på egen hånd. Mænd kan selvsagt ikke blive gravide, og mulighederne for at adoptere eller få en kvinde til at føde et barn for sig, er kringlede. Og selv hvis Uffe Lykkebak havde den mulighed, er det ikke det, han drømmer om.

»Vi mænd er bare skruet sammen på en anden måde. Det handler ikke bare om at få børn. Hele den her tilknytning til en partner og det at være en del af en familie er også rigtig vigtig for os. Det ligger dybt i os at få en relation til en, som man kan dele alle de ting med, som vi som mænd ikke er så gode til at dele med hinanden,« siger han.

Sovet i timen

Faktisk mener han, at hele solomødre-tendensen er eskaleret.

»Vi mænd har simpelthen sovet i timen, så der er sket den her skævvridning,« siger han.

Helt grundlæggende synes han, at et barn har ret til en mor og far og har ret til at kende sit ophav.

»Det er jo en stor del af ens identitet,« siger han.

Men han indrømmer også, at mændene bærer en del af ansvaret.

»Vi kommer sgu for sent i gang. Mens kvinder helt naturligt, inden de fylder 40 år, bliver mindet om, at det nok skal til at være, så er der ikke den samme naturlige grænse for mænd. Og pludselig stopper man op og siger 'hov, det fik jeg ikke lige gjort noget ved'. Det er ærgerligt,« siger han.

Som 47-årig er Uffe Lykkebak i hvert fald kommet frem til, at det skal være inden for de nærmeste år, hvis han skal nå at blive far.

»Jeg vil ikke være en bedsteforælder for mit barn. Jeg vil stadig være frisk til at lege pudekamp og være noget for dem i det lange løb,« siger han.