Der er det seneste døgn konstateret 463 coronasmittede i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Dermed er der tale om et fald i forhold til de sidste fem dage, hvor der dagligt har været over 500 smittede hver dag.
Antallet af positive svar er fundet blandt 151.982 analyserede prøver. Det giver en positivprocent - andelen af de smittede - på 0,30. Det er det laveste siden 14. februar.
Det samlede antal indlagte på landets hospitaler er til gengæld steget med 14 personer. Det betyder, at 231 personer søndag er indlagt med coronavirus.
24 nye personer er blevet indlagt, viser opgørelsen.
Tre personer er desuden døde med virusset siden lørdag.
/ritzau/
Del:
