Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu en 38-årig mand i en sag om afpresning.

Den 38-årige mand, Jimmi Walentin Andersson, er mistænkt for sammen med andre at have afpresset og truet en 32-årig mand i Roskilde mandag aften i sidste uge.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

I sidste uge blev en 30-årig mand varetægtsfængslet frem til den 2. juni ved et grundlovsforhør ved retten i Roskilde.

Jimmi Walentin Andersson har siden grundlovsforhøret været efterlyst, da han ikke er mødt op af egen fri vilje.

Derfor beder politiet nu om hjælp fra offentligheden til at finde ham.

Den efterlyste mand beskrives som 190 cm høj, kraftig af bygning, blå øjne, kort rødligt hår og et fuldskæg.

Derudover har den efterlyste kysmunde tatoveret på hals samt skrift på hovedet og hænderne.

Politiet gør opmærksom på, at han kan have ændret sit skæg eller sin frisure.

Den efterlyste er tilmeldt en adresse i Køge, og politiet har forsøgt at kontakte ham på de kendte opholdsadresser uden held.

Det er dog politiets formodning, at han opholder sig på Sjælland – sandsynligvis i det Storkøbenhavnske område.

Hvis du har oplysninger om, hvor den 38-årige opholder sig, skal du ringe 1-1-4 eller ringe direkte til Midt- og Vestsjællands Politi på 46351448.

B.T. følger sagen.

Andre læser også