Fredag den 15. september mistede en 37-årig mand livet i en arbejdsulykke i virksomheden Nordisk Wavin i Hammel.

Dødsulykken skete, da manden blev fastklemt under en stor jernstøbeform.

Nu kan TV 2 Østjylland så fortælle, at virksomheden – Nordisk Wavin – har fået et strakspåbud.

Ifølge lokalmediet fremgår det i en afgørelse fra Arbejdstilsynet, at arbejdet i forbindelse med jernstøbeformen ikke var blevet udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Derfor skal Nordisk Wavin senest onsdag i denne uge dokumentere, at man har fået styr på sikkerheden.

TV 2 Østjylland har fået at i Nordisk Wavins direktør, Javier Garcia.

Han bekræfter over for lokalmediet, at man har modtaget afgørelsen, og at sikkerheden for de ansatte har højeste prioritet.