Torsdag aften efterlyste Nordjyllands Politi en 26-årig mand.

Han var bortgået i nedtrykt sindstilstand, skrev Nordjyllands Politi klokken 20:02 på Twitter.

Politiet frygtede, at han kunne finde på at tage livet af sig selv.

Men så galt gik det heldigvis ikke.

Klokken 20:45 oplyser Nordjyllands Politi, at den 26-årige mand har taget kontakt til sine forældre.

»Forældrene til eftersøgte har netop hørt fra ham,« lyder det fra Nordjyllands Politi på Twitter og tilføjer:

»Han er nedtrykt men ikke selvmordstruet pt. Vi er på vej nu for at møde ham.«