25-årige Sofie: Derfor fik jeg lavet større bryster

Sofia og Alexandria er vidt forskellige steder i livet, men de har én ting til fælles: De har begge fået foretaget et kirurgisk indgreb for at få ændret på, hvordan de så ud. De går efter det naturlige look, men synes, det er vigtigt at være åben omkring, at det er kunstigt lavet.

Før i tiden tog 25-årige Sofia altid en løs trøje på, inden hun gik ud ad døren. Hun var nemlig ikke meget for, at andre skulle se hende i en stram bluse. Nej, det gik ikke, for på den måde kunne folk se hendes bryster, og hvad ville de så ikke tænke?

Sofia: »Både min mor, søster, moster og mormor har haft store bryster – men det har jeg bare ikke. Mine har altid været små. Jeg ønskede, at de ville vokse mere, så jeg prøvede at tage på i vægt, men det satte sig bare ikke det rigtige sted.«

I de seneste år har 56-årige Alexandria altid sørget for at smile lidt. Ikke et overdrevet tandpastasmil, der viser alle tænderne, bare sådan et smil, der løfter mundvigen en smule.

Alexandria: »Jeg satte det her kunstige smil på for at løfte det hele op. Men når jeg stod og studerede mig selv i spejlet, kunne jeg jo godt se, at det ikke hjalp meget. At det ikke lykkedes helt. Jeg kunne ikke løbe fra, at mine kinder var begyndt at hænge nedad, så det så ud, som om jeg havde sådan nogle poser på kæbepartiet.«

I dag har de begge fået ændret de ting, som stod i vejen for dem tidligere – og de er enige om, at det var det hele værd at lægge sig under kniven for at ændre det, som betød, at de følte sig forkerte på den ene eller anden måde.

Sofia: »Jeg havde virkelig været ked af mine bryster længe, så jeg er meget glad for, at jeg fik lavet dem større. Det har betydet, at jeg helt klart føler mig mere kvindelig. Det med at få lavet brysterne var ikke noget med, at jeg gerne ville opnå det perfekte. Det handlede om, at jeg ikke var glad.«

Alexandria: »Ja, jeg har virkelig også været glad for min beslutning om at gøre noget ved det. Det har gjort mig 10 år yngre i ansigtet, ligesom jeg håbede på.«

Alexandria traf sin beslutning en eftermiddag, hvor hendes 18-årige søn spurgte hende, hvorfor hun var sur.

Alexandria: »Hans kommentar ramte mig virkelig. Jeg var jo slet ikke sur, jeg var bare koncerteret. Jeg er ellers et meget smilende menneske, så den episode fik mig til at tænke på, hvad det er, andre ser, når de ser mig. Derfor begyndte jeg på det der med at smile kunstigt, men det var jo anstrengende i længden.«

Alexandria begyndte at overveje et ansigtsløft, da hendes 18-årige søn en dag spurgte: »Hvorfor er du så sur, mor?«.
Hun luftede ideen for hendes jævnaldrende veninder, men de var ikke begejstrede. De sagde det ikke direkte, men påpegede, at hun da ikke behøvede at få lavet noget om. Hun var smuk, præcis som hun var.

Alexandria: »Mellem linjerne i det, de sagde, lå der ligesom, at jeg ikke skulle gøre det. At de udfordringer, som jeg oplevede, ikke var noget, som man kunne gøre noget ved – og at det bare var sådan, det var. Jeg måtte bare acceptere, at sådan noget kom med alderen.«

Og netop dét kender den yngre Sofia alt til. Hendes veninder syntes heller ikke, at større bryster var en nødvendighed for hende.

Sofia: »”Ej Sofia, er det ikke dybt åndssvagt at få lavet dine bryster? De er allerede fine og passer perfekt til dig?”. Men det var jo nemt nok for dem at sige, når nu de sad der i bikini med deres flotte, store bryster.«

Alexandria: »Lige netop! De kendte ikke til dit problem. De kendte ikke din tankegang.«

Sofia: »Nej, det er præcis det – og det var netop det, som jeg fortalte dem. De kendte ikke følelsen af ikke at føle sig kvindelig. De vidste ikke, hvilken følelse, jeg gik rundt med. Det kan godt være, at det hele så godt ud udadtil, men der var ingen andre, som vidste, hvordan jeg virkelig havde det. Og jeg vidste bare, at det ville ændre noget for mig – og det respekterede de selvfølgelig også til sidst,« smågriner Sofia.

Alexandria: »Det er ikke fair vel? At man nærmest skal overtale dem.«

Sofia: »Nej, men jeg tror, at mine veninder var bange for, at jeg ledte efter det perfekte – og det er jo ikke sundt. Men det gjorde jeg heller ikke. Jeg ville bare gerne være mere kvindelig, for det er altså ikke fedt at være 25 år, men at føle sig som en på 18. Det har man bare ikke lyst til – også i forhold til at skulle være sammen med drenge. Jeg havde jo ikke lyst til at vise mine bryster.«

Alexandria: »Der er ét ord, der dækker det, som vi begge to oplevede. Hæmmet. Det er det, som man er.«

Sofia: »Ja!«

Alexandria: »Jeg var hæmmet af mit ansigt, og det forstår andre ikke, som ikke selv har haft den tanke oppe i deres hoved. For de har jo, hvad de skal have, og det, som de gerne vil have.«

Sofia: »Ja, man var hele tiden hæmmet. 24 timer i døgnet. Jeg tænkte hele tiden ”Årh nej, kigger de på mine bryster” eller ”Hvad tænker de mon om, at jeg har små bryster?”.«

Alexandria: »Det eneste, som talte imod for mig, i forhold til at skulle have lavet sådan et indgreb, var prisen. Det koster jo en del.«

Sofia: »Ja, men jeg tror også, at hvis man virkelig er ked af noget, så er man lidt ligeglad med prisen.«

Alexandria: »Det har du nok ret i. Hvis jeg i stedet havde brugt pengene på en ferie, ville den jo bare gå, og jeg ville stadig se ud, som jeg gjorde, og derfor ville jeg nok stadig være ked af det. Nu har I fået ændret det, som I ikke var glade for – men er der så ikke bare noget nyt, som man bliver ked af ved sin krop?«

Sofia: »Det er der mange, der spørger om! Og jeg kan heller ikke udelukke, at jeg gerne vil have lavet noget mere senere hen – men ikke nu. ”Less is more”.«

Alexandria: »Ja, det bliver man virkelig spurgt meget om. ”Jamen, så skal du have lavet en hel masse?”. Og det, synes jeg faktisk, er lidt unfair. For det er jo ikke sådan det er – overhovedet!«

Sofia: »Jeg tror også, at der er rigtig mange fordomme om, at når du først starter med plastikkirurgi, så går det amok.«

Alexandria: »JA! Så skal du have ballonlæber og kæmpenumse – det hele skal fikses.«

Sofia: »Men sådan bliver det i hvert fald ikke i mit tilfælde – og heller ikke i det fleste andres, tænker jeg.«

Alexandria: »Nej, heller ikke i mit. Når folk spørger mig, om jeg skal have lavet alt andet – svarer jeg bare: ”Hvad er alt andet?”. Jeg skal f.eks. ikke have noget i læberne, for jeg har fine læber. Det ville ikke være pænt med sådan nogle kæmpe læber til mig. Og grunden til, at der er så mange, der spørger om det, er, at der er et fåtal, som overgør det med plastikkirurgi, mens det er os andre, som betaler prisen. Det er nemlig os, som skal høre for det og alle fordommene.«

Sofia: »Ja, jeg tror også, at det er det der med, at der er mange, som ”misbruger” plastikkirurgi. Og det er dem, som der er fokus på – og så opstår alle fordommene om plastikkirurgi. Det, synes jeg, er superærgerligt, fordi plastikkirurgi kan blive lavet virkelig flot og meget naturligt.«

Alexandria: »Præcis. Om et par måneder er der jo ingen, som kan se på mig, at jeg har fået lavet noget – og hvad jeg har fået lavet. De vil bare tænke ”Det der, det er Alexandria. Sådan ser ud hun”.«

Sofia: »Netop! Det er fedt, når det er naturligt.«

Selv om de begge er gået efter et naturligt look, er det vigtigt for dem at fortælle åbent om deres valg.

Sofia: »Instagram er fuld af glansbilleder, og der er nogen, som ikke fortæller, hvad de har fået lavet. Det, synes jeg, er dybt åndssvagt, fordi der er generationer, som er yngre end os, der så kun ser det ”perfekte”. De ved ikke, at folk var skabt på en anden måde. Derfor synes jeg, at man skal turde stå frem og fortælle, hvad man har fået lavet, ellers får de unge et forskruet billede af virkeligheden.«

Alexandria: »Ja, man skal ligesom prikke hul i isen.«

Sofia: »Præcis. Jeg har fundet ud af, at der er langt flere, som har fået lavet bryster, end jeg regnede med. Når jeg fortæller, at jeg har fået dem lavet, så åbner folk op og fortæller, at de også har fået et eller andet lavet. Så jeg er overhovedet ikke bleg for at fortælle om det.«

Alexandria: »Og du møder sikkert flere fordomme, end jeg gør – det der med at få lavet større bryster?«

Sofia: »Ja, måske. Men folk har også haft meget respekt for, at jeg fortæller det.«

Alexandria: »Jeg fortæller også gerne, at jeg har fået lavet noget. Jeg vil nemlig gerne være med til at nedbryde alle de fordomme, som der er om plastikkirurgi – som jeg i hvert fald selv har mødt. Jeg er ikke blevet mere ”Hollywood” af at få et facelift vel? Hvorfor skulle jeg leve med ”naturlighed”, når jeg kan få hjælp til at ændre det, som jeg er ked af. Jeg ligner jo stadig gamle Alexandria – bare uden at se sur ud.«