»De værste dage i mit liv.«
Sådan beskriver den 24-årige lærerstuderende Stine Eiby fra Randers de dage for nylig, hvor hun lå syg med onde coronasymptomer og bittert fortrød, at hun som ung ikke tidligere havde taget smitterisikoen alvorligt.
Ikke så meget på grund af sin egen feber, hovedpine og ømme led. Men fordi hun blev stærkt bekymret for, om hun på grund af sin tankeløshed kunne have nået at smitte andre – ikke mindste ældre og mere sårbare.
Derfor har hun på sin Facebook-side skrevet en opfordring til at tage coronasmitten alvorligt. Opslaget er på få døgn blevet delt foreløbig 14.000 gange.
»Jeg blev testet positiv 21. november, hvor jeg faktisk ingen symptomer havde overhovedet. Jeg blev mest testet for en sikkerheds skyld, fordi jeg havde fået en besked på smitteappen om, at jeg havde været tæt på nogen, men jeg var faktisk lidt skeptisk over for det,« fortæller hun til B.T.
»Det tog to dage at få svaret på testen, og jeg tænkte i første omgang, at jeg nok bare slap for at være syg. Men da jeg vågnede dagen efter, ramte det mig rimelig hårdt. Jeg vågnede op med feber, hovedpine og hævede fingerled, så jeg dårligt kunne bevæge fingrene. Generelt måtte jeg bare ligge i sengen de næste seks dage uden at kunne spise noget eller i det hele taget foretage mig noget.«
»Sammenlignet med en almindelig influenza har jeg aldrig oplevet at være så syg før. Det var konstant høj feber, og jeg spiste absolut ingenting. Jeg gik dårligt nok på toilettet – jeg lå bare og lå,« fortsætter Stine Eiby, der stadig døjer med senfølger af coronaen.
»Jeg kan intet smage. Jeg kan intet lugte. Mine muskler er ømme, og mit hoved er tungt. Jeg plejer at være frisk og er normalt i god form. Nu skal jeg helst sove 10 timer om natten og en middagslur ekstra i løbet af dagen. Jeg bliver forpustet af bare at gå ned ad bakke, og jeg kan dårligt koncentrere mig i mere end 30 minutter ad gangen.«
Efter sygdommen har Stine Eiby oplevet vidt forskellige reaktioner fra andre unge.
»Det splitter lidt. Langt de fleste har sagt: 'Hold da op – nu tror jeg lige, at jeg selv skal til at tænke mig lidt ekstra om.' Men der har også været en del, som har sagt: 'Det var da synd for dig, men det sker nok ikke for mig.'«
»Og hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg det måske også selv lidt sådan tidligere, at unge bliver ikke ramt og slet ikke særlig hårdt. Man er bare ung og dum. Tænker sig ikke om,« siger den 24-årige.
Efter sygdommen har hun især haft dårlig samvittighed over, at hun ikke på forhånd tænkte på, hvilken fare hun udsatte andre for.
»Jeg har en morfar, der har KOL, og en mormor med diabetes. Og en af mine bedste studieveninders far har meget slem kræft. De tre mennesker har fyldt meget inde i hovedet på mig. Også tanken om, hvis jeg var kommet til at smitte en, der havde taget coronaen med ind på et plejecenter. Min mor er social- og sundhedshjælper og kunne jo have taget det med på arbejde.«
»De tanker kom først, da jeg selv lå syg og tænkte: 'Hold kæft, hvor har jeg været dum.' Det er vildt at sige, men først der gik realiteterne rigtigt op for mig.«
