Siden uge 12 har sundhedspersoner udgjort 21 pct. af de testede, og i alt udgør de 22 pct. af de påviste COVID-19-tilfælde.

Det viser en ny rapport fra Statens Serum Institut.

'Vi kan med opgørelsen ikke afdække smittested for sundhedspersonerne, de kan således både være smittet på og udenfor arbejdet,' fremgår det af rapporten.

I uge 12 ændrede man kriterierne for testning til også at omfatte sundhedspersoner.

Mere end 10.000 sundhedspersoner er nu blevet testet.

Det svarer til over 400 testede per 10.000 autoriserede sundhedspersoner.

Det betyder også, at man blandt de smittede ser en overvægt af kvinder i alderen 30-59 år.

Når man derimod fokuserer på indlagte, fremgår det, at sygdommen overvejende giver alvorlige forløb hos ældre mænd.