21-årige Emma Bjerre Christensen er lige flyttet hjemmefra, og blandt andet derfor har hun netop købt en peberspray.
B.T. var med hende i en våbenbutik på Frederiksberg, da hun købte både en peberspray til sin lejlighed og en mindre til håndtasken.
I mørket på H.C. Ørsteds Vej lyser et hvidt skilt op med grønne bogstaver. 'Hunters House' står der. Emma Bjerre Christensen tjekker Google Maps en ekstra gang for at sikre sig, det er det rigtige sted. Det er det.
Emma Bjerre Christensen, der til daglig arbejder som pædagogmedhjælper, har længe overvejet at anskaffe sig en peberspray. Men efter hun 1. december flyttede hjemmefra, rykkede den kradsbørstige spray langt op på prioriteringslisten.
»Jeg har ikke vidst, hvor man kunne købe en, før nu. Og så har jeg også altid haft en mor, jeg kunne ringe til, når jeg var på vej hjem, eller som ville komme og hente mig, hvis jeg følte mig utryg. Det kan jeg ikke på samme måde mere,« siger hun.
Og netop unge og utrygge piger var dem, ejeren af Hunters House, Ole Høiberg, havde forventet ville komme ilende til butikken efter årsskiftet, hvor det blev lovligt at have peberspray i hjemmet. Men sådan har det ikke helt vist sig.
»Jeg vil sige, det er 40-60-årige mænd, der er hovedparten af køberne, og det kommer bag på mig. Jeg troede, det ville have været unge piger, der ville sige 'Jeg skal ikke voldtages i tide og utide'. Men det er lidt anderledes end det, man kunne forestille sig,« siger Ole Høiberg.
De har langet et utal af pebersprays over disken i januardagene. Præcis hvor mange hører den fortrolige afdeling til, fortæller ejeren. Men han kan godt røbe, at det har været et brag af et salg.
Han har stillet udvalget af peberspray frem på disken mellem ham og 21-årige Emma Bjerre Christensen.
Fem forskellige størrelser. Den ene skiller sig ud med en størrelse større end en halvliters sodavand og med en kæmpe hank af et håndtag.
»Den ville jo kunne stoppe et helt værtshusslagsmål,« griner Ole Høiberg, men fortæller, at der faktisk er flere kunder, der har valgt netop den størrelse til deres private bolig.
Den 21-årige pædagogmedhjælper spørger ham, hvilken han ville anbefale hende at købe. Han peger på en af de medium størrelser og siger, den ville ligge godt i hendes hånd, da hun jo heller ikke er en særlig stor pige.
Emma Bjerre Christensen nikker og ser nysgerrigt efter, da våbenhandleren viser hende, hvordan hun skal bruge den.
Der sidder en lille sikkerhedslås, man skal vippe op, inden man kan trykke ned og sprøjte væsken af sted mod sin overfaldsmand.
»Og så kører det altså på at ramme øjnene. Og blive ved. Du skal ikke tro, et lille pust er nok. Du bliver ved. Du bliver ved. Indtil du er helt sikker. Ikke noget med, ‘ej, det er synd’. Du bliver ved,« siger Ole Højbjerg, mens han holder en ‘dummie’-peberspray op mod Emma Bjerre Christensens ansigt.
Hun ender med at købe to sprays. Den kortere, tykke dåse til hjemmet og den lange, tynde til håndtasken.
Emma Bjerre Christensen ser nemlig stort på, at loven siger, man kun må have peberspray bag hjemmets fire vægge.
»Jeg må jo tage den bøde, der kommer. Jeg vil hellere være sikker og kunne leve et normalt liv uden at skulle gå med ar på sjælen efterfølgende, fordi man har været udsat for nogle ting,« siger hun.
Hvis politiet stopper en med peberspray uden for hjemmet, udløser det en bøde på 3.000 kroner.
»Min mor var selv sådan, at hvis jeg ville gå med den på gaden, ville det være fint. Oddsene for at blive fanget med den på sig er ikke ret store i forhold til, hvor stor risiko der er for at blive overfaldet eller voldtaget,« siger Emma Bjerre Christensen.
Og Ole Højbjerg forstår godt hendes tankegang, som han også har hørt andre piger fortælle, når de har været nede i butikken. 3.000 kroner er en lille pris for sin egen sikkerhed.
»For 25 år siden sagde jeg, ‘lad os nu få lettet det forbud mod peberspray, så alle piger får lov at få sådan en i lommen’. Det var min holdning til det for 25 år siden, og den er ikke blevet meget anderledes,« siger ejeren af Hunters House.
Emma Bjerre Christensen er ikke i tvivl om, at hun kommer til at bruge den en dag, hvis hun føler sig truet. Hun har ikke befundet sig i en sådan situation endnu - men heller ikke langt fra:
»Jeg har en vennekreds, der ikke har været det bedste selskab, hvor man har set og oplevet mange ting, og der har man godt kunne mærke utrygheden.«
