Er mundbind besværet værd?
Sådan starter 20-årige Claes Kirkeby Theilgaard med at spørge i sit opslag på Facebook, hvor han fortæller, at mange griner ad ham og andre, der er skeptiske over for mundbind.
Men det mener han ikke, at folk bør. De bør i stedet forholde sig kritiske over for kravet om mundbind, som Claes Kirkeby Theilgaard, der til daglig arbejder som redaktør på netavisen 180Grader, kalder et voldsomt indgreb i vores frihed.
Du spørger, om mundbind er besværet værd. Hvad er det for et besvær, du mener?
»Et norsk studie peger på, at 50.000 mennesker skal bære mundbind i en hel uge, helt korrekt, for at kunne forhindre ét smittetilfælde. Selv med det smittetryk, der har været i Aarhus, skal der altså være 10.000 borgere, der i én uge skal bære mundbindet korrekt for at forhindre ét yderligere smittetilfælde.«
Men er det ikke bedre at forhindre ét smittetilfælde end slet ingen?
»Jo, det er bedre end ingenting. Men problemet med hele den her corona-debat er, at proportionalitetsprincippet fuldstændig er gået fløjten. Fordi hvis du ville, kunne du med meget vidtgående indgreb begrænse en hel masse ting, som gør danskerne syge.«
»Der har også været færre trafikuheld under nedlukningen. Men du er nødt til at balancere det hele tiden, og der er vi altså nødt til at være meget kritiske over for, hvis der kommer nogen og siger, 'nu skal vi alle sammen have mundbind på'. Jeg gider simpelthen ikke det der med, at folk siger, 'hold op, det er ikke et spørgsmål om frihed'. Det er et indgreb i den personlige frihed, når du tvinger folk til at bære mundbind.«
Hvad hvis alternativet er endnu en nedlukning af samfundet. Er det ikke et større indgreb i friheden?
»Jeg er kritisk over for nedlukningen og den der fortælling om, at vi er dødsens tæt på en ny nedlukning, det er simpelthen en lodret løgn. Hvis du kigger på tallene lige nu – jo, der er da folk, der er smittede, men vi tester også flere. Der er nul corona-patienter på intensiv, hvilket vil sige, at vi er meget langt fra en ny nedlukning. Kan man så forsvare at lave sådan nogle nye indgreb på baggrund af det?«
Kan det tænkes, at indgrebet indføres som et forsigtighedsprincip for netop at bevare det forholdsvis lave smittetryk og ingen på intensiv?
»Nej, nej, jeg kan simpelthen ikke forstå det. Selvfølgelig skal man overholde de påbud, der kommer fra myndighedernes side, når det kan have indflydelse på andre mennesker. Men forsigtighedsprincippet kan ende med at koste os enormt dyrt. Og skulle vi så ikke bare holde os til det, som vi er sikre på, virker?«
Og hvad er det?
»Det er håndsprit og afstand.«
Hvad så i den kollektive trafik, hvor det ikke altid er muligt at holde afstand?
»Med det nuværende smittetryk skal 50.000 mennesker gå med mundbind en hel uge for at forhindre ét smittetilfælde, så er spørgsmålet, om det er besværet værd.«
Hvor besværligt er det for dig at tage et mundbind på, hvis det så måske kan redde det ene liv?
»Der er det igen – proportionalitetsprincippet er røget fuldstændig. Vi kan også sige til alle danskere, at nu må man ikke ryge, og at man kommer fængsel, hvis man ryger – så ville vi kunne redde enormt mange liv. Men det gør vi ikke, fordi vi accepterer, at der er nogle grænser for, hvor meget staten må gå ind – selv hvis det kan redde liv.«
