Skuffet.
Et ord, der går igen, da B.T. taler med partileder for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, der var 190 stemmer fra at få en kristendemokrat i Folketinget.
Det er også det automatsvar, hun løbende har givet masser af journalister. Hun fortæller også, at hun faktisk ikke ved, hvordan hun har det.
»Jeg har skullet svare så mange gange på, hvordan jeg har det med resultatet, at jeg ikke ved, hvordan jeg har det,« siger hun.
Men der er da heller ikke så mærkeligt, at 'skuffet' er ordet, hun har valgt til at beskrive situationen. Partiet og Isabella Arendt var blot 200 stemmer fra at komme i Folketinget.
Først var der glæde
Lad os spole tiden tilbage til 5. juni klokken 17, for der var stemningen nemlig en hel anden.
B.T. havde netop fået den første exitpoll ind ad døren. 2,0 stod der ud for Kristendemokraterne. De var altså lige akkurat over spærregrænsen.
»Jeg er ret sikker på, vi kommer i Folketinget i den her omgang,« sagde en glad Isabella Arendt, da B.T. overleverede nyheden til hende.
Et par timer efter ankom hun med et kæmpe smil til partiets valgfest på Amager. Der blev hujet, klappet og givet store kram.
Caspar Vlasman, der er gift med partilederen, fortalte, at de gode målinger havde været svære for hende at håndtere.
»Hun var lige ved at flyve væk af glæde, så hun var nødt til at vaske tøj for at falde lidt ned,« siger han.
En rød vask, fortæller hovedpersonen, der jo er blevet kendt for den røde kjole, hun bar til første partilederrunde på TV2.
Midt i en sætning går det op for hende, at kjolen stadig er i maskinen:
»Jeg har brugt formiddagen på ... Shit, jeg har glemt en rød vask hjemme i maskinen,« siger hun og griner.
Hun fortæller senere, at det var stemningen, der overvældede hende.
»Der var en stemning af håb og en stemning af, at nu kunne det faktisk lykkes os,« siger hun efter valget til B.T.
Men den gode stemning varede ikke ved. For som tiden gik, forsvandt håbet.
'Game over'
Stig Grenov, der måtte overlevere formandsposten til Isabella Arendt, da han blev ramt af stress, gik febrilsk frem og tilbage mellem tv-skærmen og den tagterrasse, der lå i forlængelse af lokalerne.
»Jeg tror, det er 'game over' for os,« siger han cirka kl. 22.30 til nogle af gæsterne.
For få timer siden var han – ligesom Isabella Arendt – sikker på en sejr.
»Det her er Isabellas fortjeneste. Hun bringer os i Folketinget,« sagde han.
For Kristendemokraterne er et parti, der længe har været i modvind.
Men Isabella Arendt fik vendt skuden og gravet gejsten op fra kistebunden hos partiets medlemmer.
»Stig havde brug for, at jeg tog det ansvar, og så gjorde jeg det,« siger hun, som om det er den største selvfølge i verden.
Den 26-årige politiker har været nødt til at lægge sine egne behov på hylden for at hjælpe partiet godt igennem valgkampen.
Men da tallene begynder at gå den forkerte vej, mister Isabella Arendt også gejsten.
Hun har sat sig ud på terrassen med sin mand, der holder hende trofast i hånden, mens hun kigger bekymret ud i luften.
Isabella Arendts forældre er også med. Hendes mor vandt to billetter til festen via en lodtrækningskonkurrence.
»Tror du ikke, vi skal gå lidt ind?« spørger Isabella Arendts mor, Hanne, og kigger rundt på de kameraer, der dokumentere det intime øjeblik.
Det vil Isabella Arendt gerne. Nærmest som en filmstjerne træder hun ind i lokalet. Alle øjne falder med det samme på hende, og der bliver gjort plads til, at hun kan komme op og stå foran tv-skærmen, der løbende viser resultatet af de optalte stemmer.
Men det gik ikke, og mens Isabelle Arendt forbereder sig til den afsluttende partilederrunder, synger Stig Grenov fællessang med de fremmødte.
»No time for losers, 'cause we are the champions ... not of the world,« synger han højt.
Hårdt, men nødvendigt
Da B.T. taler med Isabella Arendt efter valget, er det tydeligt at høre, at hun ikke har lyst til at svare på flere spørgsmål fra journalister. Men som hun selv siger, så er det nødvendigt.
»Hvis ikke partilederen, hvem så?« siger hun.
Men hvordan har du det?
»Jeg er træt. Uanset hvad, så gør valgnederlag ondt.«
