»Jeg har ikke selv valgt at hedde Mahmoud, være brun eller have en anden etnisk baggrund. Alligevel bliver jeg foragtet.«

Sådan skriver 19-årige Mahmoud Mohammad Mansour fra Vejle i et debatindlæg i Berlingske.

Han er født og opvokset i Danmark, bor i Vejle og har en umiskendelig østjysk accent.

Sidste år fik han den rød-hvide hue på hovedet efter en veloverstået studentereksamen, og lige nu har han flere forskellige job for at spare penge sammen til en drømmerejse.

I sin fritid er han politisk aktiv, og i en ikke al for fjern fremtid håber han at komme ind på jurastudiet.

Hvis det ikke lige var for hans navn, hudfarve og kulturelle baggrund, ligner han mange af sine jævnaldrende.

»Jeg føler mig dansk og har flest danske venner, men selvfølgelig har jeg også noget arabisk i mig. Jeg taler arabisk og ryger engang imellem vandpibe. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg kunne opnå mere i mit liv, hvis jeg var hvid,« fortæller han til B.T. over telefonen i et frikvarter på den skole, hvor han i øjeblikket arbejder som tilkaldevikar.

Mahmoud Mohammad Mansour har palæstinensisk baggrund, og han er det, en politiker nok vil kalde 'velintegreret' i det danske samfund.

Selv mener han ikke, at han adskiller sig meget fra 'gammel-danske' unge. Derfor bliver han også stødt, når han føler, at andre vil sætte ham i bås med de indvandrere, der skaber problemer.

For selv om han personligt er det gode eksempel, oplever han i stigende grad diskrimination i det danske samfund. Især fra politikere og lovgivning mærker han forskelsbehandling, forklarer han.

Han føler nemlig, at lovgivningen, der bliver lavet for at stramme op om de få, også rammer ham og skaber fordomme og diskrimination og giver ham dårligere rettigheder end alle andre.

Efter hans mening begrænser en lang række love som eksempelvis 'ghettoloven', integrationsydelse og krav for at opnå statsborgerskab minoriteters rettigheder.

Og politikernes retorik og tonen i debatten smitter af på alle os andre, mener Mahmoud, som også er integrations- og udlændingeordfører i Radikal Ungdom.

Under valgkampen var der folk, der ikke ville tage mod en flyer fra ham, fordi han er muslim og 'bare udgør en kæmpe udgift for samfundet.'

»Der er nogle, der laver problemer, men det er ikke mig, og jeg vil ikke sættes i bås.«

Han er også ked af tonen på de sociale medier, hvor nuancerne alt for ofte fordufter og konklusionen efter hans mening tit ender med et: 'Du skal bare opføre dig ordentligt.'

Som ungdomspolitiker er Mahmoud meget opmærksom på, hvordan den politiske debat og lovgivningen påvirker den almindelige danskers holdning. Og det er han ikke et sekund i tvivl om, er tilfældet, når det kommer til integrationsspørgsmål.

Han henviser til undersøgelser, der viser, at arbejdsgiverne hellere vil ansætte en 'Morten' frem for en 'Mahmoud.' Nydanskere skal nemlig ifølge statitikken sende 52 procent flere jobansøgninger for at blive kaldt til jobsamtale.

Unge med anden etnisk herhomst end dansk har også vanskeligere ved at få en praktikplads, understreger han og henviesr til undersøgelser, hvor 80 procent af praktikvejlederene på erhvervsskoler oplever, at virksomhederne lægger negativ vægt på elevernes etnicitet.

Og har du et mellemøstligt navn, skal du skrive 27 procent flere ansøgninger for at få en bolig, tilføjer han.

'Den åbenlyse diskrimination på det danske arbejdsmarked giver mig en følelse af afmagt, en følelse af håbløshed og en følelse af at være mindreværdig. Jeg føler mig diskrimineret, dysfunktionel og demotiveret til at yde en ekstra indsats for samfundet.'

Og når alt det er sagt, så understreger han over for B.T., at han gerne vil tage debatten om de udfordringer, der også er med eksempelvis indvandrere og kriminalitet.

»Der ER problemer. Det kan man jo også se af statistikkerne, men løsningen er ikke at diskriminere yderligere. Fokus bør være på, hvordan vi kan gøre det bedre for alle,« siger Mahmoud Mohammad Mansour, som har et helt konkret råd til andre med anden etnisk herkomst:

»Modbevis, at de har ret. Tag en uddannelse og bidrag til samfundet, og så håber og tror jeg også, at andre vil begynde at ændre deres syn på indvandrere.«