Flere uvarslede strømafbrydelser har ramt Sorø.

I alt er 1800 husstande mørklagt.

Det oplyser netselskabet Cerius ifølge TV 2 Øst.

De første meldinger om manglende strøm tikkede ind omkring klokken 10.

»Det er en højspændingsfejl. Vi har en tekniker på vej til stedet, ind til da kan vi ikke komme det så meget nærmere lige nu,« forklarer Philip Olesen, presseansvarlig i Cerius.

Ifølge Cerius går der i hvert fald et par timer før strømmen forventes tilbage.