Overgangen fra folkeskolen til gymnasiet kan være et svært skridt for mange at tage. Nye relationer skal skabes, mens det faglige niveau bliver sværere og sværere.
Sådan har 16-årige Johan Posselt Mikkelsen det dog ikke efter sine første to måneder på gymnasiet.
Nærmere tværtimod.
»Når jeg cykler hjem fra gymnasiet, så har jeg kedet mig en hel dag, fordi niveauet simpelthen er for lavt. Jeg bliver ikke udfordret. Vi bruger alt for meget tid på fundamentale ting, som man bør vide som elev,« siger han til B.T.
Johan Posselt Mikkelsen er klar over, at der skal være plads til forskellige niveauer, men han ved godt, hvem han synes, der skal prioriteres højest.
»Det lyder hårdt, men jeg synes, det er bedre at tabe de 10 svageste pct. på gulvet i stedet for de 10 stærkeste. De stærkeste har ikke højere niveau end gymnasiet efter folkeskolen, mens de svageste har alternativer.«
Han mener, at man kan skrue undervisningsniveauet op, så man sikrer, at de stærkeste elever bliver på gymnasiet, ellers risikerer skolerne, at de dropper ud.
Johan Prosselt Mikkelsen har selv overvejet, om han skal bruge tre år af sit liv på et gymnasium, hvor han ikke bliver udfordret.
»Jeg ser mig selv blive alle tre år. Det skyldes, at jeg har fundet en gruppe medstuderende, der har samme faglige niveau, som jeg selv har. Vi har valgt samme studieretning, der betyder, at vi kommer i samme klasse, når vores grundforløb er slut efter efterårsferien. Hvis jeg ikke havde mødt dem, så var jeg muligvis droppet ud.«
Den 16-årige elev har en idé til, hvordan niveauet i timerne kan blive højere med tiden.
»Lærerne accepterer et alt for lavt niveau. De siger bare okay, eller det går nok, når studerende ikke kan finde ud af tingene. Der bør være nogle forventninger. Nogle krav om, at man kan de simple ting,« slutter han over for B.T.
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler er ikke enig med Johan Prosselt Mikkelsen.
Han synes, at han placerer skylden hos de forkerte folk.
»At undervisningen er standardiseret, er hverken elevernes eller lærernes skyld.«
»Det er konsekvensen af politiske beslutninger, som vi har kritiseret.«
Formanden tilføjer, at man gør sit bedste hver eneste dag for at give alle den bedste undervisning på landets gymnasier.
»Vi vil gerne være den bedste udgave af os selv, men når vi de seneste fire år har mistet 1,5 milliarder kroner, og der er blevet fyret mere end 1.000 undervisere, så bliver undervisningen altså mere standardiseret.«
Tomas Kepler tilføjer, at underviserne gør, hvad de kan, men de er på en umulig opgave.
»En gymnasielærer har i dag måske 200 elever eller mere, man skal tage hensyn til. Derfor har de manglende ressourcer betydet, at man ikke har den nødvendige tid til hver enkelt elev, og derfor bliver det svært at løfte såvel den dygtigste som den svageste elev.«
»Undervisningen bliver et sted imellem. Det er ikke ret og rimeligt at give eleverne skylden for den udvikling,« siger han.
