15 elever er nu smittede med lungetuberkulose på Sofiedalskaben i Haslev på Sydsjælland.

Det bekræfter skoleleder Mette Løvbjerg over for TV Øst.

Fredag morgen kom det frem, at otte elever fra skolens niende klasse havde fået konstateret den farlige sygdom.

Siden er syv elever yderligere altså kommet til.

Tuberkulose kan være en farlig sygdom, og den smittede elev har derfor ikke været i skole, siden sygdommen blev opdaget.

Skolelederen opfordrer til, at alle elever i klassen og parallelklassen bliver testet for sygdommen.

Ifølge Lungeforeningen er tuberkulose ikke en særlig smitsom sygdom, men den spreder sig fra person til person, når den smittede nyser eller hoster.

For at blive smittet kræver det, at man er tæt sammen. Smitte kræver, at man er tæt på hinanden i en længere periode, som man typisk er i en familie eller en skoleklasse. Skolelederen har ikke kendskab til, at flere end de otte er blevet smittede.