I alt 132.681 B.T.-læsere har fredag eftermiddag stemt på, om Grønland fortsat skal være del af Kongeriget Danmark.

Og det foreløbige resultat i stemmeoptællingen er virkelig dårligt nyt for Donald Trump, der er USAs kommende præsident.

49 procent har nemlig svaret, at Grønland 'helt klart' skal fortsætte med at være en del af Kongeriget Danmark. 

Her efter komme de læsere, der mener, at Grønland skal have deres egen selvstændighed. 

Det har 34 procent svaret. 

Langt efter kommer så de læsere, der mener, at USA skal overtage Grønland.

Kun 12 procent har trykket på den svarmulighed, mens fem procent har trykket på muligheden 'noget fjerde'.

B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup mener, at læsernes svar, viser, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, ikke har håndteret Donald Trumps store interesse for Grønland skarpt nok. 

»Set i lyset af svarerne fra B.T.s læsere, så er det endnu mere med til at tegne et billede af, at regeringen slet ikke har været nok afvisende over for Donald Trump,« siger han.  

Har du svært ved at holde styr på alt det, der sker i forhold til Grønland lige nu? 

Fortvivl ej.

B.T. følger udviklingen minut for minut, og du kan få overblikket i vores liveblog lige HER.