Dårlig ledelse, nedværdigende behandling, manglende kompetencer, fysisk og psykisk vold og økonomisk kriminalitet.
Anonyme whistleblowere har siden marts sidste år råbt op om en lang række forhold på de aarhusianske bosteder, botilbud og bofællesskaber.
I alt har Socialtilsyn Midt modtaget 131 anonyme whistleblower-anmeldelser siden 12. marts sidste år og til og med 1. oktober i år.
Det viser en aktindsigt, som B.T. Aarhus har fået i antallet af henvendelser til socialtilsynet.
Anne Kjeld Pedersen er rystet over det voldsomme antal. Hun er formand for organisationen Lev Aarhus, der kæmper for handicappedes rettigheder.
»Det er et voldsomt antal. Men det svarer til vores opfattelse af tilstanden på området. Vi får også løbende mange henvendelser fra både pårørende og ansatte.«
De fleste af whistleblowernes advarsler drejer sig om dårlig eller manglende ledelse, nedværdigende behandling eller manglende eller dårlige socialfaglige kompetencer på botilbuddene.
I alt har tilsynet modtaget 38 henvendelser om dårlig ledelse, 24 henvendelser om nedværdigende behandling og 36 henvendelser om dårlige eller manglende socialfaglige kompetencer.
Derudover har whistleblowerne henvendt sig om alt fra hygiejnen, pædagogikken, vold og økonomisk kriminalitet på de aarhusianske botilbud, bosteder og bofællesskaber for flere grupper af sårbare borgere.
»Det tyder på, at der et stort problem i Aarhus, at der er så mange, der føler sig nødsaget til at henvende sig til socialtilsynet. Det er jo ikke for sjov, at man gør det.«
»Vi har længe sagt, at der er brug for flere kræfter til området. Men nu er der jo lagt op til store besparelser. Jeg ved ikke, hvordan det skal hænge sammen,« siger hun.
Ulla Andersen, der er tilsynschef hos Socialtilsyn Midt, forklarer, at de som tilsyn undersøger alle henvendelser og tager dem alvorligt.
»Vi kan få informationer, der er ganske voldsomme. Det er ikke altid, at vi kan få bekræftet whistleblowernes bekymringer, når vi er ude til tilsyn. Men størstedelen af henvendelserne viser sig at have en eller anden grad af sandhed i sig,« siger hun.
Ulla Andersen kan af hensyn til whistleblowernes anonymitet ikke forklare, hvad de konkrete whistleblower-henvendelser drejer sig om, eller hvad konsekvenserne har været i sagerne.
Men hun forklarer, at tilsynet har en række sanktioner i værktøjskassen.
»Vi kan give påtaler, kritik eller sætte et botilbud under skærpet tilsyn. Derudover har vi også tidligere orienteret politiet på baggrund af henvendelser,« siger hun.
B.T. Aarhus har søgt aktindsigt i, hvilke konsekvenser de 131 sager har haft for de aarhusianske bosteder. Det har tilsynet givet et afslag på.
