1,3 millioner Jeep-biler tilbagekaldes: Kan være brandfarlige
Bilejerne opfordres til at parkere de pågældende køretøjer væk fra bygninger eller andre køretøjer, indtil de er blevet repareret.

Bilejerne opfordres til at parkere de pågældende køretøjer væk fra bygninger eller andre køretøjer, indtil de er blevet repareret.

Der er dårligt nyt til 1,3 millioner Jeep-ejere.
For bilkoncernen Stellantis tilbagekalder 1,3 millioner SUV'er og lastbiler af mærket Jeep verden over, skriver TV 2.
Det skyldes, at der er bekymringer om, at der kan opstå brand i bilerne.
Stellantis opfordrer i samme ombæring bilejerne af de pågældende køretøjer til at parkere væk fra bygninger eller andre køretøjer, indtil køretøjerne er blevet repareret.
Tilbagekaldelsen gælder modellerne Jeep Wrangler og Jeep Gladiator fra modelår 2021 til 2025.