Opdatering: Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at strømmen er tilbage

11.000 husstande er uden strøm i Hårlev og omegn på Sydsjælland.

»Vi kan ikke sige noget om, hvornår strømmen kommer tilbage,« siger Morten Kidal, der er pressechef i Cerius.

Cerius leverer strøm til store dele af Sjælland.

Desuden har vi modtaget mail i B.T.s indbakke fra læsere i Herfølge, der også fortæller, at de står uden strøm.

»Vi oplever lige nu et strømnedbrud i Vallø, Strøby Egede og dele af Køge som følge af driftsforstyrrelser. Fejlen forventes udbedret senest kl. 2300. Vi er ekstra til stede i området. Kør forsigtigt!« skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Det tyder altså på, at der heller ikke er noget gadebelysning i et større område.