I alt 11.000 mennesker vil blive berørt af den såkaldte ghettoplan.

Det viser en opgørelse, som Mandag Morgen har lavet i samarbejde med de lokale boligselskaber og kommuner.

Det er den første kortlægning af, hvor mange mennesker i de 15 såkaldte 'hårde ghettoer' der bliver berørt af den omfattende plan.

Der er tale om både familier, par og enlige, som skal forlade deres hjem.

Det svarer nogenlunde til, at Folketinget besluttede, at hele Struer eller Hobro skulle flytte.

Derudover skal flere end 5500 mennesker genhuses midlertidigt, mens deres bolig renoveres.

Boligminister Kaare Dybvad (S) erkender, at planen griber ind i mange menneskers liv.

Men han understreger, at selv om mange mennesker skal flytte ud af deres bolig de kommende år, så er der ikke tale om, at 11.000 mennesker skal tvinges fra hus og hjem.

»Det er klart, at der er nogle, som skal flytte fra de blokke, der bliver revet ned. Og jeg forstår godt, at det kan virke indgribende,« siger han til Mandag Morgen.

»Men der er en naturlig udskiftning på 8-12 procent om året af beboere, som flytter ud. Mange bor også på en kortidskontrakt. Dem er der heller ikke en udfordring med. Så antallet af dem, som er tvunget til at flytte ud, er noget mindre.«

Den nye kortlægning kommer blot få dage før, at boligministeren offentliggør den nye ghettoliste.

Den nye liste kommer 1. december, og alt tyder på, at den igen vil udnævne de 15 boligområder som landets hårde ghettoer.

Det drejer sig blandt andet om Mjølnerparken og Tingbjerg i København, Vollsmose i Odense samt Gellerupparken og Bispehaven i Aarhus.

Boligselskaberne står over for en kæmpemæssig opgave med at skulle genhuse tusindvis af deres beboere, fortæller den administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

»11.000 er ganske mange mennesker og er en meget stor lokal opgave for at få genhusningen til at fungere for den enkelte familie. Men vi har en bunden opgave. Og nu handler det om at gøre det så skånsomt som muligt og med respekt for det enkelte menneske, så folk føler sig mindst muligt utrygge,« siger han til Mandag Morgen.

/ritzau/