Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hjemme hos Lillian Korsgaard Johansen og Jimmi Johansen visner blomsterne ikke.

Og tro det, eller lad være, men det er ikke, fordi de får masser af vand, sollys eller en helt tredje ting.

Nej, det er, fordi de er af plastik – eller rettere bestemt: Det er Lego.

I de to turtelduers hjem er 'normale'  blomster nemlig byttet ud med kreationer fra Legos botaniske serie, ligesom meget andet pynt er udskiftet med Star Wars- og Harry Potter-kunstværker fra den danske legemastodont.

Lillian Korsgaard Johansen og Jimmi Johansen elsker begge Lego, og det kunne man i den grad se til deres bryllup 7. maj.
Lillian Korsgaard Johansen og Jimmi Johansen elsker begge Lego, og det kunne man i den grad se til deres bryllup 7. maj.
Vis mere

Så da Lillian Korsgaard Johansen og Jimmi Johansen i begyndelsen af året skulle begynde planlægning af deres bryllup 7. maj, var der ingen tvivl:

Det skulle være et Lego-bryllup.

Og så gik deres kreative hjerner – i selskab med andre Lego-entusiaster – ellers i gang.

Der blev lavet bonsaitræer til bordene. Små bokse til vielsesringene. Bordkort. Brudebuket. Og meget mere.

Lillian Korsgaard Johansen og Jimmi Johansen elsker begge Lego, og det kunne man i den grad se til deres bryllup 7. maj.
Lillian Korsgaard Johansen og Jimmi Johansen elsker begge Lego, og det kunne man i den grad se til deres bryllup 7. maj.
Vis mere

Alt sammen i Lego – lavet af cirka 10.000 klodser.

»Vi elsker jo begge Lego, så det gav bare sig selv. Vi søgte hjælp på en Facebook-gruppe for Lego-entusiaster og tog også i LEGO House, hvor man kan få en masse fede klodser,« fortæller Lillian Korsgaard Johansen.

De to bor i midtjyske Ejstrupholm med deres søn på to og et halvt år, men det var i den japanske have i Hammerum, de to sagde »ja« til hinanden 7. maj.

Og vielsesringene? De var opbevaret i en lille legoboks.

Lillian Korsgaard Johansen og Jimmi Johansen elsker begge Lego, og det kunne man i den grad se til deres bryllup 7. maj.
Lillian Korsgaard Johansen og Jimmi Johansen elsker begge Lego, og det kunne man i den grad se til deres bryllup 7. maj.
Vis mere

Samtidig kunne de 50 deltagere til det usædvanlige bryllup også nærstudere en bryllupsbuket, der ene og alene var kreeret af Lillian.

»Jeg har jo de her mange ting fra Legos botaniske serie, så jeg valgte at samle inspiration fra dem og lave min helt egen buket. Den blev rigtig pæn,« siger Lillian, der første gang fortalte sin historie til TV Midtvest.

Lillian Korsgaard Johansen og Jimmi Johansen elsker begge Lego, og det kunne man i den grad se til deres bryllup 7. maj.
Lillian Korsgaard Johansen og Jimmi Johansen elsker begge Lego, og det kunne man i den grad se til deres bryllup 7. maj.
Vis mere

Parret har ikke et bud på, hvor meget det har kostet dem med klodserne til brylluppet, men det er også underordnet. Brylluppet blev nemlig en stor succes:

»Det var et fantastisk bryllup, og der var rigtig mange, som var positivt overraskede over al Legoen og ville have noget med hjem. Det var helt perfekt,« siger Jimmi Johansen.