I 100 år har en meget værdifuld møntsamling fungeret som reserve for den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet.

Men nu skal samlingen sælges, og den ventes at indbringe mange millioner kroner.

Et søskendepar kommer blandt andre til at tjene kassen på salget.

Det skriver Finans

Lars Emil Bruun var grossist, og han tjente mange penge på at sælge smør under industrialiseringen.

Og så havde han altså en møntsamling på hele 18.000 sjældne af slagsen.

Ifølge testamentet måtte mønterne dog først komme til salg nu.

En del arvinger har dog vidst, at der ville komme penge ind på kontoen i år. Hvor mange der får del i dem, ved man ikke.

Hans Henrik Bruun er en af dem.

Han sagde i 2017 til Weekendavisen:

»Jeg kan ikke huske, hvor mange procent af pengene jeg skal have, men det er da et anseligt beløb målt med min nuværende indkomst.«

Møntsamlingen er forsikret for 250 millioner kroner og ligger i Nationalbankens kælder.

Hvor og hvornår møntsamlingen kommer til salg, er ikke oplyst.