På B.T. svarer vi hver dag på spørgsmål om coronavirus. Her er nogle af de mest stillede spørgsmål.
1) Min kæreste er ikke dansk statsborger og bor i udlandet. Må han besøge mig?
Danske statsborgere kan altid indrejse i Danmark. Øvrige personer, der ønsker at indrejse i Danmark, må forvente at blive afvist ved de danske grænser, medmindre de har et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen. Anerkendelsesværdige formål kan eksempelvis være:
- Personer, der bor eller arbejder i Danmark, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der udfører arbejde i Danmark
- Personer med en gyldig arbejdstilladelse, herunder også personer, der endnu ikke har udnyttet deres arbejdstilladelse, og hvis indrejse sker for at arbejde i Danmark
- Personer, der skal levere varer eller tjenesteydelser til/i Danmark eller varer ud af Danmark, herunder også personer, der i erhvervsøjemed skal fragte varer ud af Danmark i personbil
- Personer, der indrejser med henblik på at udøve samværsret med mindreårige børn
- Personer, der agerer primær omsorgsperson for mindreårige børn i Danmark (kan være eksempelvis plejefamilie, som ikke indgår i kernefamilien)
- Personer, der skal besøge alvorligt syge eller døende familiemedlemmer i Danmark
- Personer, der indrejser med henblik på at deltage i et igangværende behandlingsforløb hos sundhedsmyndighederne i Danmark
- Personer, der skal deltage i en begravelse i Danmark
- Personer, der skal deltage i en retssag i Danmark
- Studerende i det omfang uddannelsesinstitutionerne ikke er lukkede (og der ikke tilbydes fjernundervisning)
- Sømænd, der skal af- eller påmønstre i Danmark i forbindelse med besætningsskifte
- Besætningsmedlemmer på fly, diplomater, offshore-arbejdere eller andre persongrupper nævnt i Schengengrænsekodeksen bilag VII. Dog vil landlov for sømænd (jf. Schengengrænsekodeksen bilag VII nr. 3) ikke anses for et anerkendelsesværdigt formål.
2) Jeg er gravid. Er det sikkert for mig at tage på job eller færdes i det offentlige? Og skal jeg og mit barn testes?
Du anses ud fra et forsigtighedsprincip at tilhøre en risikogruppe som gravid og op til to uger efter fødslen. Risikogrupper fraråder man at færdes i offentlige transportmidler.
Foreløbig er det nemlig kun sundhedspersonale, der er gravide i tredje trimester, som anbefales at holde sig hjemme ifølge myndighederne. Derudover gælder følgende vedrørende test:
- Du skal testes, hvis du under graviditeten bliver syg og får symptomer på covid-19, der kræver indlæggelse.
- Du skal testes, når du skal føde på sygehus, såfremt du har symptomer på covid-19, også ved milde symptomer som forkølelse.
- Dit nyfødte barn skal kun testes, hvis det har symptomer på covid-19, og en børnelæge vurderer, at det vil være relevant.
- Hvis du har covid-19 og dit barn er sundt og rask, skal det ikke testes.
Listen er baseret på oplysninger fra Sundhedsstyrelsen.
3) Hvorfor tester man ikke 1.000 tilfældige personer for covid-19 og for antistoffer?
Man har allerede gjort noget af det, du efterspørger. Blodbankerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland er som de første begyndt at teste for antistoffer i sidste uge.
Senere følger blodbankerne i de øvrige regioner med. I hovedstadsregionen er blod afgivet fra 1.000 donorer i perioden fra 1. til 3. april blevet testet. Her viser resultaterne, at 27 af bloddonorerne har dannet antistoffer mod coronavirus.
Det svarer til, at 2,7 procent af de undersøgte bloddonorer har haft coronasmitte og dannet antistoffer. I Region Midtjylland er der testet for antistoffer blandt 244 donorer, der har afgivet blod mellem 2. og 3. april. Her er der ikke fundet nogen positive test.
Der er derfor lang vej til at opnå en bred immunitet mod sygdommen i befolkningen - også kaldet flokimmunitet.
4) Skal jeg være bange for at blive smittet, hvis jeg køber frugt og grønt fra Italien eller Spanien?
Ifølge Fødevarestyrelsen er der ingen rapporter om smitte med coronavirus via fødevarer eller fødevareemballager. Sådan lyder meldingen fra European Food Safety Authority (EFSA), som indsamler forskning på området.
Coronavirus smitter ifølge Sundhedsstyrelsen kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne, og ikke via mave-tarm-kanalen
Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at du altid holder en god hygiejne i køkkenet, herunder skyller frugt og grønt og vasker dine hænder regelmæssigt. For eksempel er det altid en god idé at vaske hænder, før du tilbereder mad, og før du spiser.
For at begrænse smitte med coronavirus anbefaler Fødevarestyrelsen også, at du altid følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om blandt andet god håndhygiejne, nys og host i ærmet og at begrænse fysisk kontakt.
Så ja, du kan godt spise frugt og grønt fra Italien eller Spanien, hvis du følger ovenstående.
5) Hvad gør covid-19 ved kroppen – og hvorfor dør nogle patienter?
Man bliver syg af covid-19, fordi virussen blandt andet går ind og ødelægger de små fimrehår, der sidder i luftvejene. Fimrehårene er med til at lede sekret væk. Derfor kan resultatet blive, at sekretet, der består af væske og døde celler, i stedet samles og ender som betændelse eller væske i lungerne. Det kan gøre det svært at trække vejret og optage ilt fra indåndingsluften. Konsekvensen kan blive for lidt ilt til kroppen, hvilket andre organer vil lide under. En del af problemet er, at kroppens immunforsvar risikerer at overreagere og skabe endnu større skader.
Forskere peger blandt andet på, at virussen kan 'trigge' en række immunhormoner, der påvirker blodets evne til at størkne. Det i kombination med den manglende ilt gør, at man kan få vævsskader i kritiske organer som eksempelvis nyrerne, og så kan organerne begynde at sætte ud et efter et. Det kan resultere i, at nogle patienter dør. De fleste alvorlige tilfælde ender i værste fald med lungebetændelse, der især rammer ældre.
Jo dårligere lunge- og kredsløbsfunktion man har, jo større er risikoen. Forskerne ved ikke meget om, hvorfor nogle bliver meget syge, mens andre kun bliver lidt syge – andet end, at mennesker er genetisk forskellige, og at man bliver udsat for forskellige mængder af virus.
Det forklarer Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.
6) Jeg har KOL og astma og arbejder i en daginstitution. Udsætter jeg mig selv for fare ved at tage på arbejde efter påske?
Ja, hvis du har KOL er du i risikogruppe, og har du svær eller ubehandlet astma, er du også i risikogruppen. Som risikogruppe anbefales følgende fra myndighederne:
- Hold dig hjemme i den udstrækning, det er muligt
- Undgå steder med mange mennesker, som er tæt på hinanden. Vi fraråder for eksempel, at du bruger offentlige transportmidler.
- Sørg for ekstra god håndhygiejne. Vask dine hænder grundigt, hvis du eksempelvis har rørt ved håndtag, og når du kommer hjem. Overvej at anvende handsker, hvis du går ud.
- Undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder, da virus typisk smitter fra hænderne og til slimhinderne i næse, mund og øjne.
- Hold afstand på en til to meter til andre mennesker, især hvis de ser ud til at være syge. Dråber fra hoste og nys spreder sig i luften i en til to meters afstand, hvorfra de kan smitte andre via mund, næse og øjne. De bliver dog ikke hængende i luften og falder til jorden.
- Undgå fysisk kontakt (håndtryk, kram og kys), og meld afbud til sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, for eksempel træning i fitnesscentre, samvær i klubber og større familiearrangementer.
- Du bør ikke passe dine børnebørn, hvis de har symptomer på sygdom
7) Hvor længe går der, før en vaccination er klar?
Forskere fra hele verden arbejder på højtryk for at finde en vaccine, og den vil formentlig blive godkendt hurtigere end normalt grundet alvoren ved covid-19. Det kan du læse mere om her.
Det amerikanske biotekselskab Moderna har som det første indledt forsøg med en mulig vaccine mod coronavirus – det har været meget omdiskuteret, fordi man normalt først tester vacciner på dyr frem for på mennesker for at undgå alvorlige bivirkninger ved selve vaccinen. Det fremgår af sundhedspolitisk tidsskrift.
Ifølge en række eksperter, B.T. har talt med, herunder Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, vil det formentlig tage mindst ni til 12 måneder eller længere at udvikle en vaccine.
Der er bestemte faser i udviklingen af sådan en vaccine. Først udfører man forsøg på dyr. Så får man tilladelse til at teste vaccinen på få raske mennesker og ser, om de får bivirkninger og antistof som forventet. Dernæst går man til fase to, hvor man tager en større gruppe syge mennesker og ser, om vaccinen beskytter dem. Her tjekker man også for sjældnere bivirkninger. I fase tre prøver man vaccinen af på mange mennesker. En af forudsætningerne for en afprøvning er, at der – når vaccinen er udviklet – stadig er et udbrud af coronavirus. Uden syge testpersoner kan man ikke afprøve vaccinen.
8) Hvornår stopper epidemien?
Videnskab.dk har spurgt nogle forskere, der opstiller tre scenarier:
Epidemien stopper til sommer og kommer igen i nye bølger
»Næsten alle regner med tre bølger i alt. En til efteråret og en igen til foråret næste år. Men det er meget usikkert, fordi det også bygger på, hvordan sæsoninfluenza opfører sig, men ny coronavirus er ikke på samme måde sæsonbestemt,« vurderer Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Epidemien bliver ved med at hærge uden pause, indtil vi er blevet immune.
»Der er så mange ubekendte. De danske myndigheder har reageret knivskarpt med restriktioner, så snart man så spredning i Danmark. Men faktum er, at vi p.t. ikke engang ved, om vi er på den stejle eller flade smittekurve,« siger Christian Wejse.
Er vi på den stejle smittekurve, vil epidemien formentlig vare kortere, fordi mange bliver smittet samtidig. Hvis vi er på den flade kurve, vil der gå længere tid med coronavirus.
Epidemien blusser op igen, når vi ophæver restriktioner
»På et eller andet tidspunkt skal vi hæve restriktionerne. Så bliver det et eksperiment, hvor tidligt og hvor meget vi kan ophæve. Til den tid kan vi måske se på erfaringer fra Wuhan, hvor man kom senere i gang med restriktioner, men er ved at ophæve dem nu,« siger Christian Wejse.
»Der er stor risiko for, at man vil se en genopblussen i Wuhan. Vi ved stadig ikke, hvor mange i Wuhan der har været smittet og er blevet resistente. Vi ved ikke, hvor mange der potentielt vil kunne blive smittet i en ny bølge,« siger Christian Wejse.
9) Er eksaminerne i gymnasiet aflyst?
HF, erhvervsskoler og gymnasier vil få lov til at gå til eksamen på en anden og mere begrænset måde. Men hvordan det helt konkret skal foregå, fik vi rigtig nok ikke svar på.
Jeg sender dit spørgsmål med videre, så de journalister, der møder ind til redaktionsmøde i morgen tidlig, kan se nærmere på det og kontakte Undervisningsministeriet for et mere konkret svar.
10) Hvis vi får lov til at rejse til sommer, kan man så blive smittet via vandet i en swimmingpool?
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ingen grund til bekymring i forhold til at færdes i klorvand. Coronasmitte overføres ikke via klorvand. Og hvis svømmere rammer hinanden i vandet med arme eller ben eksempelvis, vil det heller ikke på nogen måde udgøre en smittefare.
