Der er godt nyt, hvis du synes, at du betaler store elregninger.
Fra 1. april er der nemlig udsigter til faldende priser på el.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
Ifølge mediet oplyser netselskaberne Cerius-Radius, at de fra 1. april overgår til sommertakst.
Det betyder, at man skal betale en smule mindre for transporten af strøm gennem elnettet.
Selskabet forklarer ifølge mediet, at den lavere takst skyldes et generelt lavere elforbrug i sommerhalvåret.
Tilbage i januar sendte kulden også elpriserne på himmelflugt, da de ramte 0,80 kroner/kWh i gennemsnit.
Del:
