Et forældrepar på Bornholm stod fredag i en noget uheldig situation.

De var kommet til at låse deres et-årige barn inde i deres bil på parkeringspladsen ved øens lufthavn.

Bornholms Politi beskriver episoden på Twitter.

Her kan man videre læse, at forældreparret ikke overraskende var meget ulykkelige over situationen.

Derfor havde de kontaktet politiet, som hjalp dem med at komme ind i bilen og blive genforenet med deres et-årige.

»Der skete det, at et forældrepar skulle hente nogle venner i lufthavnen. Da de stiger ud af bilen, smækker døren. Og bilen låser med deres et-årige barn inde i bilen,« fortæller Mikael Schollert fra Bornholms Politi til B.T.

»De bliver hurtigt klar over, at den er gal, og så kontakter de en masse bornholmere og politiet. De får dog først låst bilen op, da de får fat i en buschauffør, som har et ordentlig bundt nøgler. En af dem får de tvunget ind i bilens lås, og så får de åbnet døren.«

»Det var ret heldigt, at det lykkedes,« siger Mikael Shcollert, som desuden fortæller, det barnet og forældrene var genforenet efter få minutter.