Du er sikkert klar over, at det er skadeligt for helbredet at ryge. Men du fortsætter måske alligevel med at ryge – også selv om du allerede har udviklet fysiske symptomer eller en sygdom som følge af din rygning. Sådan er det i hvert fald for mange rygere, der ikke kan modstå fristelsen til endnu en cigaret, selvom de gerne vil holde op med at ryge. Nydelsen ved at ryge er så meget stærkere end tanken om de risici, der er forbundet med rygning, at der tændes endnu en cigaret.

Der er store individuelle forskelle på tobakkens betydning for den enkelte. Hos hovedparten opfylder tobakken en blanding af både fysiske og psykiske behov.

Afhængighed af tobak udvikler sig over tid og i flere trin: Først introduceres tobakken som en del af et socialt eksperiment, siden etableres en fysiologisk afhængighed af nikotin, og til sidst bliver afhængigheden også psykologisk og en del heraf en vane.

Det sociale eksperiment


De fleste starter deres rygekarriere i de tidlige ungdomsår, hvor tobakken introduceres som et eksperiment, der gradvis bliver et dagligt tobaksforbrug. De fleste bryder sig ikke om at ryge de første pakker cigaretter, men overvinder ubehaget (blandt andet kvalme og svimmelhed). Eksperimentet foregår oftest i gruppesammenhænge, hvor den unge ryger søger at leve op til gruppens normer og til en bestemt rolle som sej, selvstændig, voksen etc.

Fra såvel udenlandske som danske undersøgelser ved man, at de sociale forhold spiller en afgørende rolle, og at det element, der har størst betydning for unges rygeadfærd, er, om jævnaldrende venner ryger eller ej. Næst vigtigst er, om forældre og søskende ryger, og i den forbindelse er det væsentligt, om den unge har et fortroligt forhold til sine forældre. Er der et fortroligt forhold, vil den unges risiko for at blive ryger være mindre.

Den fysiske afhængighed

Den fysiske afhængighed af tobak viser sig relativt tidligt i form af abstinenser, når du ikke kan få en cigaret – du oplever et fysisk ubehag ved længerevarende tobakspauser, dvs. abstinenssymptomer (link til afsnittet herom). Mange fortsætter med at ryge alene for at undgå de ubehagelige symptomer, abstinenserne giver.

Den psykiske afhængighed

Den psykiske afhængighed opstår gradvis, når rygning indgår som et dagligt element, der skaber nydelse og velvære. Det kan være følelser, som fremkaldes, når du håndterer cigaretpakken, banker cigaretten mod lighteren etc. Mange rygere kan ved blot at tænde en cigaret fremkalde en følelse af afslappelse og ro eller en tilfredsstillelse af lyst, en oplevelse af velbehag og nydelse. Trangen til at søge denne form for velvære betragtes som psykisk afhængighed.

Rygning og rygeritualet er også en form for afledning fra vanskelige og ubehagelige tanker og situationer – rygningen gør, at du føler dig beskæftiget eller afskærmet fra det ubehagelige. Tænk på at være til reception, være ny i en forening – i det hele taget at møde nye mennesker, du ikke kender – tænder du en cigaret, så føler du dig sikkert allerede mere tryg.

Samtidig giver rygning også hurtigt en fornemmelse af at kunne neddæmpe stress og styre dit humør. De fleste rygere kender ligeledes til den opstrammende effekt, cigaretten giver, den ekstra energi, der tilføres, og fornemmelsen af at overblikket øges i en krævende situation.

Vanerygning


På et tidspunkt bliver rygning vanebundet, så en bestemt situation fremkalder lysten til en cigaret, fx når du lige har spist, tager en kop kaffe, telefonen ringer etc. Det kan for nogle blive en refleks, så cigaretten tages op og tændes per automatik, uden at der tænkes over det.

Jo længere tid du har været ryger, og jo mere indgroet vanen med fx en cigaret efter middagen er, desto længere tid tager det at slette denne vane fra din bevidsthed. Bestemte situationer, hvor du tidligere røg per automatik, vil i mange år fremover kunne minde dig om en cigaret. For nogle få exrygere forsvinder denne refleks aldrig.

Rygningens forskellige psykiske virkninger:

- For at opnå afslapning og nydelse: Tobaksrygning er for mange et nydelsesfyldt ritual: Cigaretten tages op på en bestemt måde, tobakken bankes fast mod lighteren, cigaretten rettes og tændes på en særlig måde, røgen inhaleres, og der smages på den, den mærkes i halsen, og rygeren følger røgen med øjnene. Rygeren sætter sig til rette i en bestemt stilling eller et bestemt sted. Rygningen anvendes til at fremkalde positive og rare følelser som at hygge sig, slappe af, belønne sig selv m.m. Endvidere har rygningen symbolsk betydning, som “nu har jeg fortjent en cigaret”, “nu er det tid til en pause”.

- For at øge ydeevnen: Rygning anvendes til at øge koncentrationsevnen og opmærksomheden i særligt krævende situationer. Endvidere virker nikotin opkvikkende og kan give et “kick”, når man er træt, og der skal ydes noget mere.

- For at dæmpe forskellige former for ubehag: Rygning og ritualerne i forbindelse hermed anvendes til at dæmpe og overvinde ubehagelige følelser og stemninger som uro, rastløshed, anspændthed, kedsomhed, generthed, angst osv. • For at dæmpe stresstilstande: Rygning regulerer stresstilstande som følge af nikotins effekt i hjernen.

- Vane: En del af de daglige cigaretter bliver røget af vane – det vil sige, at cigaretten tages op per automatik og tændes, uden at der tænkes nærmere over det. Rygningen kædes ofte sammen med bestemte situationer; cigaretten tændes automatisk, når telefonen ringer, når man sætter sig ind i bilen, i rygepauserne på arbejde etc. De vaneprægede cigaretter har således mistet deres oprindelige funktion (for hygge, afslapning, etc.).