Indtil for nylig mente man, at abstinenserne for de fleste menneskers vedkommende ville vare mellem to og fire uger, og at symptomerne med tiden ville aftage. Nye undersøgelser antyder dog, at abstinenssymptomer ved rygestop kan vare helt op til to måneder, og at der findes tre forskellige abstinensmønstre

De tre unikke abstinensmønstre er meget forskellige.

1. Her følger abstinenssymptomerne en forudsigelig bane og starter voldsomt, men aftager gradvist med tiden

2. I dette mønsker ses en gradvis stigning i abstinensernes heftighed over 60 dage

3. I det tredje ses en lille forbedring i løbet af de første tre uger, hvorefter symptomerne udjævnes og varer ved

Folk, der oplever de sidste to mønstre, har sandsynligvis ikke forventet dette, og de kan derfor tro, at der er noget galt. De er - ikke overraskende - i større fare for at få tilbagefald end den første gruppe. Eftersom de to sidstnævnte mønstre er normale (38 % til 68 % af rygerne), er det vigtigt, at du:

- Indser, at det er normalt. Der er ikke noget galt med dig
- Fortsætter med nikotinerstatning i mindst otte uger
- Fortsætter med at benytte dig af den støtte, de belønninger, erstatninger og håndteringsfærdigheder, som du har lært ved hjælp af Nicotinells 
  Hjælpeprogram


Mennesker, der benytter sig af et adfærdsændringsprogram såsom Nicotinells Hjælpeprogram og nikotinprodukter som Nicotinell, kan fordoble deres chancer for at holde op med at ryge i forhold til dem, der alene stoler på deres viljestyrke.

Hvad er de mulige abstinenssymptomer? Hvorfor kommer de? Hvad kan jeg gøre ved dem?



Lejlighedsvis svimmelhed
Du indtager nu mere ilt gennem lungerne, end din krop har været vant til. Svimmelheden (dvs. uklarhed) kan opstå et par gange om dagen i nogle dage. Den varer som regel kun et par sekunder og er væk, inden du når at gøre noget ved det.

Tips, der kan hjælpe:
Vær mere påpasselig med, hvad du gør, rejs dig fx langsomt op.

Hovedpine
Omkring en fjerdedel af rygerne fortæller, at de på et tidspunkt i processen med at holde op oplever en mild grad af hovedpine. Hovedpinen kan vare en hel dag, forsvinde, og så komme tilbage en uge senere. Dette kan forekomme i den første uge eller to efter at du er holdt op.

Tips, der kan hjælpe:
Tag et varmt kar- eller brusebad. Skær ned på koffein og cola. Prøv med afslapnings- eller meditationsteknikker.

Sult
Det er noget, næsten alle rygere oplever. Du spiser måske en smule mere end før. Din krops fødeoptagelse er også blevet forbedret, så du får mere næring (også selvom du ikke spiser mere). Denne forandring vil vare ved det første par uger efter dit rygestop.

Tips, der kan hjælpe:
Fordel dine måltider over hele dagen ved at spise sunde snacks og mindre, jævnlige mellemmåltider.

Forstoppelse
Dine tarmbevægelser kan blive langsommere i tre til fire dage, når du reducerer cigaretforbruget. Forstoppelse kan derfor være at problem i de første par uger, efter at du holder op, og kan vare tre til fire dage.

Tips, der kan hjælpe:
Spis masser af grov mad, fx rå frugt, grøntsager, fibre og kornprodukter. Drik seks til otte glas vand om dagen, og prøv at træne jævnligt.

Rystelser og svedeture
Du kan begynde at ryste en smule på hænderne. Rystelserne er dog som regel ikke slemme, og det holder op, efterhånden som din krop vænner sig til ikke at ryge. Du begynder måske også at svede mere. Dette vil aftage igen i løbet af de første par uger.

Tips, der kan hjælpe:
Med hyppige, varme bade kan du komme af med både sveden og rystelserne. Hvis du er bekymret, så tal med din læge for at finde ud af, om det er så alvorligt, at der skal medicineres.

Hoste
Når fimrehårene i dine lunger igen liver op og genopbygges, begynder de at rense bronkierne i lungerne og fjerne slimen, så du derfor kan komme til at hoste nu og da. Denne renselse forbedrer dit åndedræt, og hjælper til at slippe af med "rygerhosten". De første par uger efter dit rygestop kan det derfor føles som om, at du hoster mere end du gjorde, da du røg.

Tips, der kan hjælpe:
Prøv at drikke noget koldt vand, frugtjuice, tygge sukkerfrit tyggegummi eller spise hostebolsjer eller sukkerfri bolsjer.

Forstyrrelser i søvnrytmen
Nogle exrygere beklager sig over, at de har svært ved at sove lige så længe, som de kunne, før de holdt op med at ryge eller skar ned. To ting kan forårsage dette. For det første kan din søvn, mens du var ryger, været blevet afbrudt af konstant hosten og/eller åndedrætsbesvær. Når du holder op med at ryge bliver din krop sundere, og din søvn bliver roligere. Når du så vågner pludselig op kl. 5 om morgenen, tror du måske, at du lider af søvnløshed. Det gør du sandsynligvis ikke! Din krop har bare fået al den søvn, den har behov for. For det andet dræner rygning kroppen for energi. Når du holder op med at ryge, vender denne energi tilbage. Du har behov for færre timers søvn.

Øm eller tør hals
Når du holder op med at ryge, kan du opleve at få øm eller tør hals. Dette er tegn på at din krop er ved at vænne sig til den mindre mængde slim. Da du røg, producerede din krop en masse slim for at beskytte luftvejene mod varmen og giftstofferne i røg. Det har din krop ikke længere behov for. Dette vil forsvinde igen efter et par uger.

Tips, der kan hjælpe:
Drik lidt iskoldt vand eller frugtjuice, tyg sukkerfrit tyggegummi eller spis hostebolsjer eller sukkerfri bolsjer.

Sår eller blærer i munden
Nogle få rygere får irritationer i munden, når de skærer ned på tobakken eller holder helt op med at ryge. Årsagen har relation til de kemiske justeringer, der sker i din mund. Din mund har i årevis skullet modstå de gentagne angreb fra den varme cigaretrøg. Dit væv er ved at justere sig, og læges. Efter et par uger burde du ikke være plaget af dette.

Tips, der kan hjælpe:
Brug en kur mod sår i munden. Hvis du har disse sår i mere end et par uger, skal du søge læge.

Øm isse
Nogle mennesker synes, at overfladen af deres isse er meget følsom i nogle dage. Det kan være smertefuldt bare at berøre eller rede håret. Dette kan tilskrives den ændring, der sker i blodtrykket, fordi den generelle blodcirkulation forbedres, og kan forventes af forsvinde igen efter et par uger.

En "bedøvet" følelse
Dette uklare, men meget irriterende symptom, sættes i forbindelse med kulilte-nedtrapningen. Man får en følelse af at være i "en anden dimension". Det kan omfatte ændringer i fornemmelserne for afstand og rum, en "flydende" fornemmelse og total mangel på koncentration. Husk på, at kulilte er en livsfarlig gift - det er godt at få det ud af kroppen! Efter de første par uger vil også denne fornemmelse forsvinde igen.

Tips, der kan hjælpe:
Planlæg dit arbejde, så der tages højde for dine midlertidige koncentrationsproblemer. Undgå yderligere stress i de første par uger.

Nervøsitet Kemikalierne i tobaksrøg påvirker hele dit centralnervesystem. Eftersom disse kemikalier har skabt uorden i dit nervesystem, kan du opleve en følelse af nervøsitet, når du holder op med at ryge, og det kan vare et par dage. Når dit centralnervesystem kommer i orden igen, kan du opleve, at du har fået en meget bedre lugtesans, smagssans, hørelse og opfattelse af farver og dybde. Nervøsiteten forsvinder efter et par dage.

Tips, der kan hjælpe:
Prøv afslapningsteknikker, fx dybe indåndinger eller træning.