Efter længere tid med massive rygter valgte Peter Phillips i weekenden at stå frem med sin nye kæreste.

Den 44-årige forretningsmand, der er dronning Elizabeths ældste barnebarn, valgte sin mormors 70-års regeringsjubilæum til for første gang at vise sig med den nye kvinde i hans liv.

Det gjorde han under det traditionsrige Epsom Derby lørdag 3. juni, hvor han indtog tilskuerrækkerne med sin mor, prinsesse Anne, og kæresten.

Hun hedder Lindsay Wallace og er ifølge Daily Mail en ven af familien, som Peter Phillips har kendt, siden han var ung.

Peter Phillips med sin mor, prinsesse Anne, og nye kæreste, Lindsay Wallace, under årets Epsom Derby 3. juni. REUTERS/Andrew Boyers
Peter Phillips med sin mor, prinsesse Anne, og nye kæreste, Lindsay Wallace, under årets Epsom Derby 3. juni. REUTERS/Andrew Boyers Foto: ANDREW BOYERS
Vis mere

Ifølge mediet kender de hinanden fra eliteskolen Gordonstoun i Scotland, og fandt for nylig – efter deres respektive skilsmisser – hinanden, da de deltog i en genforeningsfest på skolen.

Peter Phillips har tidligere været gift med Autumn Phillips, med hvem han har døtrene Savannah på 11 og Isla på ti år.

Parret blev separeret i 2019 og officiel skilt sidste år.

Og siden er han altså flere gange blev kædet sammen med Lindsay Wallace, som han først nu har valgt at vise sig offentligt sammen med.

Peter Phillips med Lindsay Wallace og hans datter Isla Phillips. Forrest ses hans mor, prinsesse Anne, og hans onkel, prins Charles.
Peter Phillips med Lindsay Wallace og hans datter Isla Phillips. Forrest ses hans mor, prinsesse Anne, og hans onkel, prins Charles. Foto: POOL
Vis mere

Det gjorde han igen om søndagen, hvor kongehuset var værter for jubilæumskoncerten 'Platinum Party at the Palace' med flere prominente internationale navne både på scenen og blandt gæsterne.

Her sad han sammen med Lindsay Wallace og sine døtre fra det tidligere forhold.

Til gengæld var weekenden hovedperson dronning Elizabeth ikke at se nogen steder.

Efter torsdagens Trooping the Colour meldte kongehuset ud, at hun var blevet utilpas og måtte melde afbud til resten af jubilæumsfejringen.