Vil løslades – Høiby får svar kl. 15
Nu skal retten tage stilling til, om han får love at bruge tid med sin syge mor.

Nu skal retten tage stilling til, om han får love at bruge tid med sin syge mor.

Marius Borg Høiby får svaret mandag kl. 15.
For her skal retten i Oslo tage stilling til, om den norske papprins kan blive løsladt fra sin varetægtsfængsling for at være hos sin mor, kronprinsesse Mette-Marit.
Det skriver B.T.s norske søsteravis Nettavisen.
Marius Borg Høibys advokater anmodede fredag om, at han skulle sættes på fri fod, så han kan være være hos sin mor, hvis helbredstilstand er drastisk forværret.
Samme dag kom det således frem, at kronprinsesse Mette-Marit, der er syg med lungefibrose, nu er sat på venteliste til en lungetransplantation hurtigst muligt.
Det sker, når patienten vurderes til kun at have et-to års levetid uden et eventuelt indgreb tilbage.
Hidtil har norsk politi afvist at løslade Marius Borg Høiby, men nu skal retten altså tage stilling til spørgsmålet, mens han dog har fået lov til at deltage i et møde om kronprinsessens sygdom.
Marius Borg Høiby har siden februar siddet varetægtsfængslet i en sag om adskillige tilfælde af voldtægt, vold, trusler og seksuelt krænkende optagelser.
Sagen har kørt i løbet af foråret, og forventningen er, at der skal falde dom 15. juni. Altså om en uge.
Det norske kronprinspar besøgte søndag eftermiddag besøgt Marius Borg Høiby i fængslet.